lørdag den 31. juli 2010

Regnfrakke...

Når man sådan starter som pædagog i SFO, ja så måtte jeg jo have en lækker regnfrakke til de dage man er "ude-pædagog". Så for 450,- pp har jeg fået mig denne lækre sag :) Så gør det ikk så meget at det regner lidt :)

Lørdag...

Efter et brag af en fødselsdagsoverraskelse til hende her igår aftes (der bliver 25 år i dag), ja så skal dagen i dag stå på lidt kreativ når lillepigen sover til middag. I aften skal vi nyde et dejligt selskab med hende her! Ha en rigtig dejlig lørdag - og til jer der skal til bloghygge i Århus i morgen: Vi ses :)

fredag den 30. juli 2010

Så FLYT dog!!!

Er der ikke en film der hedder det????
Vi har fundet vores perle, kan låne pengene (dog gerne de sidste 100.000 til renovering af nødvendige ting)... Men så har de lige meldt ud at de ikke vil gå under prisen... Og det er ca. det vi kan låne i alt uden at sætte os for hårdt! Det skal lige siges at huset har været til salg i et år, uden at prisen er blevet sat ned... Okay de har nok ikke travlt med at flytte... Men altså ligefrem at komme med den melding når man prøver på at starte en forhandling, så vi forhåbentlig kunne lande på 100.000 under.... Møg!
Vi skal snakke med mægler igen i næste uge... Vi kæmper videre... For nu har jeg jo fundet farverne til vores møbler i huset :) Jeg drøøøømmer om det hus... suk....

torsdag den 29. juli 2010

MUMS!

Sad lige og surfede opskrifter og så faldt jeg over dette billede... Prøv lige at spørg om jeg fik lyst til vafler!!! Sådan "sælger" man altså en opskrift ;)

1. arbejdsdag overstået :)

I morges hørte min lille skat for første gang "Kan du have en god dag, mor skal på arbejde nu".... Indtil nu har det været; "mor skal i skole" og "mor skal hjem og skrive opgave"...
Jeg elsker mit arbejde!!! Det ved jeg allerede nu :) det er nemlig ikke helt nyt - for præcis 3 år siden stod jeg selvsamme sted og gjorde klar til at tage imod et ordentlig bundt 0. klasses børn i en kæmpe SFO... jeg elskede min 1. lønnede praktik og har altid ønsket mig tilbage... Nu er jeg kommet hjem :)Mandag skal jeg tage imod 21 børn som jeg bliver primærpædagog for :) Nogle af SFO'ens værdier er: inklusion, fællesskab, engagement, hjertelighed og anerkendelse. Lige hvad jeg brænder for!!
Når man nu starter som pædagog i en meget kreativ SFO, ja så MÅTTE jeg bare have et af Puk´s DIY hæklede ure på :) Har nemlig en misson der hedder "lær ungerne at hækle" :)

onsdag den 28. juli 2010

Wiinblad billeder - 10 kr. stykket ;)

Suuk altså, se lige disse billeder hænge på Lunas værelse ;) faldt over disse fantastiske billeder i morges, da jeg var på vej til min wellness spa! Åhh hvor har jeg glædet mig til det, og så lige dagen før jeg skal starte :) så må man da være klar til en stor omvæltning!
Det var ved Helle Thorup Spa - en tretrins Ole Henriksen kropsbehandling! Faaaantastisk...
Men tilbage til billederne :) da jeg gik forbi genbrugsforretningen, havde de ikke åben endnu og så billederne i vinduet - MÅTTE eje. De stod til 20,- stykket, men da jeg kom tilbage opdagede jeg, at der var 50% rabat i hele butikken.... Whahoo, endnu bedre :)

Update: Flot, havde ikke set at det er årstider - endnu bedre :)

Godmorgen :)

Sidste morgen inden ferien... Ja her er der altså ikke noget der hedder sove længe selvom det er allersidste feriedag ;) Uret sagde 6.25 da lillepigen kaldte ovre fra sengen. Men hun havde sovet fra 18.30 igår, så det er jo alligevel en ordentlig skraber... Nu vil jeg nyde min kaffe og se sommmersummarum med svesken (måske man skulle forbi en morgen, nu hvor de er i Århus? ;)

tirsdag den 27. juli 2010

5 værelser i ét...

Fjernsynsstuen!Kontoret!Legeværelset!Syværelset!

Spisestuen!

Kan I forstå hvorfor jeg glæder mig iiiinderligt til mere plads? :) Nyder vores lille hjem... meeen nu er vi altså også klar til hus!

Hjemvendt er vi fra en dejlig sommerhus sviptur på langeland, trætte og afslappede! I morgen venter sidste feriedag i laaang tid, torsdag starter jeg på arbejde med min nye titel som pædagog - jeg glæder mig!!!

søndag den 25. juli 2010

En lille "blomst" :)


I morgen drager jeg, barn og mand ud i landet - vi skal nemlig besøge et vennepar, der er på sommerferie i et lejet sommerhus. Vi skal overnatte til tirsdag, og det bliver super hyggeligt med spil, vin, vores legende piger og forhåbentlig strandvejr :)

I februar besøgte de os i mine forældres sommerhus, og der havde de disse lækkerier med... Jeg var JUBLENDE glad, og sagde at jeg en dag ville komme med noget hjemmelavet til deres datter, hvor jeg ville bruge noget af det fine stof, som hendes far har sovet i... Så nu glæder jeg mig HELT vild til at se dem pakke dette ophæng op :) ideén er herfra...

Nummer 5 i rækken :)


Skal da lige love for at det går stærkt :) Den femte mumi kommer fra hende her, hvis blog jeg først lige er faldet over... Hvor er den skøn med blomst og stråhat :)

Så nu er de fem mumier jo egentlig kommet... Meeeen... synes simpelthen det er så hyggeligt at modtage billeder og vise dem her på bloggen... Så altså fremtidige billeder med nye hæklede mumier vil også blive præmieret, for hvor er det fedt at opskriften bliver brugt og hvor er det sjovt at se dem færdige og så så forskellige :) jeg selv er kun halvvejs med min, som snart er et år gammel... Hmm... måske jeg snart skulle ta at blive færdig med min egen??!!

lørdag den 24. juli 2010

Endnu én - nummer 4 :)


Sikke de vrimler frem de skønne mumier - nummer 4 i flokken fra Jette!!!

En plads endnu, skal det være din mumi??

3. mumi :)


Så for søren - nummer tre i rækken er modtaget i brevkassen :) Henny er kvinden bag, stort tillykke, du er den tredje vinder i give awayen :)

Og så skete det jo - den tredje mumi kom inden 14 dage!! Derfor udvider jeg gevinsterne med to pladser... dvs de to der sender billeder af en færdighæklet mumi fra den opskrift jeg har sendt rundt, ja de vinder enten retrostof, noget hjemmelavet eller en overraskelse! Og de sidste to pladser er reserveret til mumitrolde, der er hæklet af nogen, som ikke har vundet med deres egen :)

Skøn blog med give away :)


Igår tikkede en mail ind fra Caterina - medejer af bloomers Århus! Og det er jeg super glad for, for det har nu ledt mig videre til hendes underskønne blog/hjemmeside (med inspirerende links, ideer og mode), Den ovenstående lækre marimekko kjole i str. 90 kan du vinde i hendes give away :) så nu vil jeg gerne slå et slag (indlæg) for hendes side og håber at dette indlæg må lede mange videre ind til hende. Se bare disse fantastiske billeder:

Tjek selv resten ud - jeg skal i hvert fald derind igen senere når jeg når hjem efter venindehyggetur :)

fredag den 23. juli 2010

Tak :)


Wenches give away er afsluttet, en vinder er fundet og vi har en meget glad Line der lige nu kan se frem til at få 6850,- :) men det er ikke helt slutbeløbet endnu - bidragene fra de sidste fem i give awayen, når først frem i starten af næste uge, så vi skal lige ha samlet det sidste :) så hvis du ikke har overført endnu, men stadig gerne vil være med, ja så er det ikke for sent at komme med i den fælles store pulje! Og skulle det ske, at dit bidrag først kommer efter at pengene er overført, ja så ryger de jo bare direkte videre til Line :)

Krudtugle-hårbøjle til salg...

...men altså først fra d. 1. august ;)

torsdag den 22. juli 2010

Aftenhygge!

En dejlig kop kaffe, min fine nålepude fra hende her, min forlovede ved min side og så et mønster til kreativt syslen --> det giver en fantastisk hyggelig aften :) jo jo, min kæreste nyder det også - så kan han lege lidt med hans computerteknik på skødet imens :)

Lækre køb - andre bloggers kreationer!!

Jeg har fået en ny shoppelyst.... ingen vilde designer-mærker, ikke en særlig farvoritbutik! Nej, nu er det køb af andres håndværk! Jeg både syr, hækler, maler og filter (strik og patchwork med femkanter osv er ikke mit speciale), men som mange før har nævnt herinde i blogland - ja så kan man bare ikke nå det hele... også selvom man måske kunne lave selvsamme! Men så er der også ideen bag! Jeg elsker andres ideer og farve/mønstre sammensætninger, så jeg betaler hjertens gerne for det andre har lavet og sat deres navn på! Øverst ses Puks fine hårbøjle, og nederst er Lis´ fine patchworkbold samt en ekstra lille ting, som nu er blevet til en broche :) Begge er købt i deres blogshops!

onsdag den 21. juli 2010

Mumi-malerier og endnu en mumi i give away :)

Så er Luna og jeg hjemme igen - Troels arbejder stadig og har ferie fra fredag, så månebarn og jeg har nydt to overnatninger i Sdr. Jylland, hvor min mor (samt min far, når landbruget ikke kalder) og onkel lillebror på 7 år camplet'erer på en dejlig campingplads (med skønner minder fra min barndom)! Har slappet af på en helt anden måde end jeg har gjort i lang tid... Det har virkelig været afstressende, at mærke græs og grus mellem tæerne, blive møgbeskidte under de bare tæer pga støv, ingen adgang til fjernsyn og internet, høre havets brusen konstant og sidde at snakke med min mor i tre timer med et glas rødvin i hånden, sovende unger og mørket, der sænker sig... Vi har spist, læst, spillet, leget og badet - både i indendørs pool og havet! Har NYDT at sove i ske med Luna i den ene kabine - herhjemme har hun aldrig villet sove ved os, selvom vi sover i samme værelse. Dette er vi dog også ekstrem glade for... meeeen det var nu hyggeligt at ligge og sove samme med hende... Nu er vi hjemme igen, har to dage alene med Luna og så er det weekend og derefter tre fridage inden jeg starter på mit nye gamle job :) i morgen skal jeg have sendt de to mumi malerier afsted 30*30 cm til hende her! Og mindsandten om hun ikke har lavet en mere:Denne nummer to har Stine bestilt, og da mumien var færdig, kom Laura i tanke om at man vist godt kunne være med i give awayen, selvom at mumien var lavet af en anden, bare det var fra samme opskrift.... Tjo det er jo egentlig rigtig, så Stine har altså også opfyldt kriterierne og er nummer to ud af tre i konkurrencen :) en tilbage, bliver det din?? (og selvom Lauras er fantastiske, ja så er den sidste plads reserveret til en mumi fra en andens hånd :) Men jeg har lyst til at udvide konkurrencen... hvis jeg modtager billeder af en nyhæklet mumi, ud fra opskriften jeg har sendt rundt, inden for 14 dage - ja så kommer der to pladser mere oveni konkurrencen :)

mandag den 19. juli 2010

Out of office :)

Så er bilen pakket, Luna i tøjet og kaffen til termokoppen brygget :) Nu vil vi nyde et par dage med familiehygge (desværre uden faderen), god mad og forhåbentlig strandvejr :) Vi ses på onsdag!

søndag den 18. juli 2010

Dejlig weekend og hæklet vest!

En dejlig weekend med spil, lækkert kød på grill, jordbær med mælk og familietur i Tivoli Friheden er nu overstået... I dag har jeg sovet længe og er blevet vækket med rundstykker og blødkogte æg! Vi har sovet til middag, set Tour De France og leget :) Og jeg har her til aften fået hæklet denne vest til Luna færdig:
Den skal hun have på i morgen og være fin når vi skal besøge mormor og morfar :)

Klar, parat....

....FERIESTART :) eller dvs, vi har jo egentlig haft en uges ferie på Rhodos og jeg har haft to uger for mig selv (minus tre dage hvor hun havde fri) til at sy, ordne en masse praktisk samt lige være mig selv efter bachelortid og inden en hverdag med fast arbejde!
Men lidt spontant får Luna lige en uges ferie mere - startende fra i morgen. Jeg har fået nået en del de sidste to uger, og nu skal hun lige have have en uge alene med mig, tre dage med os begge og så halvanden uge alene med hendes far :) Og så er hun da vist også godt dækket ind i forhold til ferie :) I morgen tager vi på besøg hos mine forældre, der er i camplet i Sønderjylland :)...

Alle de drømme!

Jeg er drømmer meget for tiden!! Om dagen er det om al det jeg gerne vil indrette, når vi forhåbentlig i efteråret flytter i hus... Jeg har længe glædet mig til at tapesere forskellige vægge med retro tapeter! Jeg har købt lidt forskellige halve og hele meter på trendsales og her, men har ikke investeret i hele ruller... Før nu!!! For skal da lige love for, at det er blevet rippet på nettet og kunne ikke få mange af dem jeg havde forestillet mig jeg skulle købe :) Så fik lige lidt travlt i sidste uge og købte fluks tre forskellige, vildt lækre, som nu bare venter på at få de rette vægge at komme op på! Den ene er med de blå fantastiske kaniner og blomster, synes motivet er helt fantastisk!!
Om natten drømmer jeg om mit kommende arbejde, som jeg starter på d. 29 juli! Selvom jeg nyder min ferie (og fritiden til kreative projekter), ja så glæder jeg mig helt afsindigt til at være med til at starte et nyt 0 kl. team op, med en masse fantastiske børn!! Jeg elsker SFO'ens værdier, friheden og anerkendelsen og så får jeg de mest fantastiske kollegaer (og det ved jeg, fordi jeg har været der i et halvt år som studerende Ü.) Og så har jeg planer om en masse kreative aktiviteter, for både piger og drenge :)

lørdag den 17. juli 2010

Forklædekjole og lækkert stof!

Efter at hun havde set denne, blev jeg kontaktet af en sød læser, som var interesseret i en lignende forklædekjole i str. 92 - hun foreslog selv et par motiver fra stof2000, og resten var op til mig. Det blev til en babuska-forklædekjole med marimekko lomme! Jeg er selv meget tilfreds med udtrykket, og håber at hun bliver glad for den :)
Da jeg var i stof2000 for at købe ind til kjolen, faldt jeg over disse tre stoffer, som jeg ikke før har set:Ajmen altså, hvor er de bedårende..... egentlig er jeg mest til skønne retromønstre eller det bløde Liberty... Men ind i mellem synes jeg virkelig at både Stof2000 og Stof og Stil rammer plet!!