Søg i denne blog

Indlæser...

onsdag den 30. marts 2011

Forårsstund!

Åhh jeg glæder mig til weekenden! Den står nemlig på kærestehygge, forår, afslapning i gode venners lag, mange timer i fantastiske omgivelser, himmelsk mad og drikke samt lidt frihed uden barn!
God weekend til jer - det ved jeg vi får, vores forlænget weekend starter torsdag eftermiddag til mandag, så vi blogges ved derefter ;)

tirsdag den 29. marts 2011

Maleri til markedet!

Jeg har haft gang i penslerne! Denne gang var maleriet ikke en gave! Heller ikke et maleri til vores hjem (men det vil jeg absolut ikke have noget imod, at det bliver Ü). Her kan I se alle indlæg om mine malerier!
Dette maleri i str. 100*150 har jeg malet helt, som jeg havde lyst til, da jeg svingede penslerne. Og ud af det, er så kommet et meget mode- og "krudtuglens mor" inspireret maleri! Harlekin-mønstret har jeg haft lyst til at lege mere med, siden jeg malede dette maleri mellem jul og nytår - denne gang mere dominerende og i flere farver ligesom mange puder, der præger blogge og butikker lige nu!
Pris er endnu ikke fastlagt - er gået i tænkeboks, da jeg synes det er lidt noget andet at prissætte til et marked ift. de priser jeg normalt har ved bestillinger og til udstilling!

søndag den 27. marts 2011

Igen nåede vi søndag!...

 ...og weekenden sluttede lige så skøn som den startede! I fredags besøgte Luna og jeg min veninde og overnattede til fredag. Vi kan nemlig RIGTIG godt lide ,at tøsehygge os tre sammen, så den får fuld drøn på god mad, snolder, godt tv (x-faktor!!), sladder, tumlen med månebarn og denne gang også shopping!
Hun fik denne lille perleskål med påske-æg i (andre har også hang til selvsamme æg, se bare her og her). Skålen er fra den fantatsiske DIY, som Joan med bloggen Wooz står bag! Jeg er VILD med den blog - skynd dig derind!!
God mad blev det også til i går i samværet med skønt vennepar - vi fik ciabatta-burgere med diverse dip til - inspireret af denne måneds boligliv!
 Lange hagesmække til markedet er færdigsyet og klar!
Ugen sluttede med en havedag! Sådan den allerførste havedag, hvor vi var i haven HELE dagen og rigtig fik jord under negelene!
Jeg ordnede højbede, Luna legede og Troels gravede ud og samlede sandkasse! På sigt vil vi lave en selv. Men lige nu har vi valgt den nemme og hurtige løsning. Og Luna elsker den!!
Vi fik også samlet en trampolin, som jeg har arvet af en kollega!
NU er vi klar til førsommeren :) :) :)

torsdag den 24. marts 2011

Marked overvejelser!

En god stak tørklæder er nu klar til markedet! 14 styks med 6 stjerner på hver!! Er spændt på, om der er salg i dem - ja i det hele taget er jeg spændt på, hvor meget jeg kan sælge sådan en weekend. Og også hvad jer der kommer, vælger at bruge jeres penge på!
Der er sket det, at min bod-makker er sprunget fra! Det er rigtig ærgerligt, men hendes grunde er meget reelle og forståelige! Jeg savner at have en, at forberede mig sammen med, men jeg har valgt stadig at tage med og have boden selv. Der er for kort tid tilbage til at få en anden ind i boden og nu kan jeg bruge muligheden, til at opbygge boden som 100 % Krudtuglens Mor og have flere og større malerier med!
Så det er det jeg gør - håber I vil støtte min bod - der er lidt udgifter, der skal tjenes ind ;)

onsdag den 23. marts 2011

Nyt købt, nyt hæklet!

Lidt lækkerier fik jeg købt i mandags på en shoppetur! Silkepapir, små vaser, en lille brødkurv, det pink og grønne pap-påskeæg samt gul maling, altsammen fra Søstrene Grene (Mmm, de farver altså - Karen, du kan dit kram!!). Derudover blev det til en lækker forårsbluse med stjerner fra Vero Moda, nye neglelakker, lilla garn og et stort pap-påskeæg fra Bilka! Påskeæggene skal jeg bruge som indpakning til hjemmelavede chokolade påskeæg, som jeg laver hvert år!
Af nye ting til markedet, er bl.a. denne herlighed. En hæklet hårbøjle klar til at pynte på den, der nu måtte have lyst til at købe den!

tirsdag den 22. marts 2011

Hverdagsglimt!

Det gør mig ikke noget, at have travlt disse dage... For jeg nyder mine omgivelser og min hverdag!

fredag den 18. marts 2011

Begavet...

Ja det er absolut hvad Luna og jeg er i dag... Da jeg kom hjem i dag lå disse skønne ting til os i postkassen! Søde Natanja har sendt det, som tak for hjælp med hendes blog! Jeg var meget overrasket over den skønne pakke... Og jeg er virkelig glad for vores gaver:
*En mumi klistermærkebog
*Økologisk karse
*Haribopose og et Hello Kitty spænde
Det kom frem på en helt rigtig dag - Luna var nemlig møgsur, træt og trodsig, da jeg hentede hende... disse gaver fik hende til at bløde helt op og hun har været i et strålende humør siden! TAK Natanja!! For det hele ;)
Har du forresten set hendes lækre give away, hvor du kan vinde bogen "Macarons - franske fristelser, mageløse makroner"??

torsdag den 17. marts 2011

Vores dag i dag!

En dejlig morgen er en morgen, hvor vi har god tid! Tid til at sidde længe ved morgenmaden og snakke sammen, som vi fx gjorde i morges. Vores cornflakesdåse var samtaleemnet, og Luna fik rigtig brygget en skøn fortælling sammen udfra pigen på billedet! Dåsen er købt i Føtex i efteråret!
Mit job i SFO'en gør, at vi de fleste morgener har god tid og ikke skal fare afsted!
Vores køkkenbord emmer af forår med påskeharen fra Maileg samt min fine gave fra weekenden! Yderligere tre påskefigurer af tidligere årgange er på vej med posten, købt for en skilling på trendsales.dk!
 Vores fastelavnris er ikke røget ud endnu - næh nej, vi nyder de grønne skud, der er sprunger frem :)
2 hårbøjler har set dagens lys, og er klar til forårsmarkedet!

onsdag den 16. marts 2011

Tørklæder til forårsmarkedet!!

Efter at have læst dette indlæg, fik jeg sådan lyst til at kunne svøbe mig i et tørklæde alla Hr. Buster Mortensens tryllekappe! Dette udviklede sig til en masse forskellige variationer af stof og sammensætninger, da jeg sad og klippede og legede med udseendet.
Jeg var i sidste uge ved at trænge til noget andet end pusletasker lige for en stund. Voila --> Nu er en god stak trekantstørklæder på vej til at være klar til Fyns Fedeste Forårsmarked!
Ang. priser på disse og mine pusletasker, ja så har jeg det ikke helt på plads endnu og går stadig og tygger lidt på det :)

mandag den 14. marts 2011

Fastelavnskostume anno slut 80erne! Mor-datter lighed??

Da jeg læste dette indlæg, blev jeg meget fristet til at vise de fastelavnsfotos jeg har fra min barndom. Det var også meget aktuelt i forhold til at Luna lige har været i selvsamme bamse-kostume, og jeg ville gerne vise ligheden, som jeg selv synes er helt utrolig :) Eneste forskel er nærmest pandehåret, som jeg havde!
Dog måtte jeg lige finde billederne, som jeg havde forlagt og i et kort øjeblik frygtede jeg, at de var røget med noget skrald til genbrug! Heldigvis fandt jeg dem i weekenden. Jeg havde gemt dem i en lille kasse i krea-værelset, for at de ikke blev væk. Hurra for den orden, man ikke selv kan finde rundt i!
Så lidt forsinket vises det fastelavns-tillæg, som billederne var tiltænkt!
Ligheden er ret slående, ikk?

Lækre gaver!

Louise havde disse skønne gaver med i lørdags. En forårsblomst til mig og en navne-ranke til Luna. Den pynter nu så fint herhjemme på Lunas juno-seng. Ideen er suveræn og elsker sammensætningen af filt og stof :)

Herhjemme tog mavesmerterne til i nat, og jeg har ligget og vredet mig det meste af natten, når jeg ikke har lagt ved toilettet! Det endte ud i en sygemelding, og dagen i dag er gået med at sove, når smerterne i maven har tilladt det. Indlægget her er det første jeg har lavet i dag, udover at aflevere Luna i morges. Troels skulle nemlig tidligt afsted mod København med arbejdet, så jeg stod for afleveringen - damn det kan være hårdt at få en to-årig færdig om morgenen, når man er helt slået ud af maveonde!

søndag den 13. marts 2011

Rester fra de riges bord....

I går var en rigtig dejlig dag. Havde nemlig besøg af den skønneste Darling og hendes lige så skønne børn. Vi fik spist en masse, snakket en masse, leget og tumlet en masse med vores unger!
Vi skal have en bod sammen til Fyns Fedeste Forårsmarked og jeg glæder mig helt vildt!

Dagen i dag er gået med en legedate i formiddags - og i eftermiddags lå jeg skiftevis i sengen og ved toilettet, smittet af lillepigens maveonde i torsdags. Håber virkelig ikke, at smitten er givet videre i denne weekend :( Nu vil jeg ligge mig under dynen til en god film, dernæst i seng og er så forhåbentlig klar til arbejde i morgen!
De lækre rice tallerkner er en gave fra søde Wenche!