Søg i denne blog

søndag den 30. september 2012

Efterårssysler!

 

Efteråret er landet - det rusker og blæser, bladene falder ned og i morgen hedder det d. 1. okt. 2012! 3 mdr. til Kalle starter i institution. Så jeg vil have MAX ud af de sidste tre måneder med ham og virkelig nyde efteråret og derefter julen :)
Denne Fall Bucket List er jeg faldet over HER og har planer om at få gjort så mange ting som muligt af ovenstående ideer :) Måske der er andre, der hopper med på den?

torsdag den 27. september 2012

Hæklet babytæppe!

Dette super super fine tæppe har jeg ikke hæklet, men derimod bedstemoren til en dejlig nyfødt lille pige, som jeg havde på besøg med hendes mor i sidste uge.
Er helt tosset med farverne... selvfølgelig ;)

onsdag den 26. september 2012

Maleri!

Dette maleri malede jeg for flere år siden, men vi har faktisk ikke haft det hjemme i huset før nu... Det har været opbevaret ligesom en del andre, men er nu kommet hjem og skal hænges op på Lunas værelse efter hendes ønske :)
Inspirationen kommer fra Susanne Schjerning :)

søndag den 23. september 2012

Weekend RÅhygge!

Fredagsslik til Vild Med Dans!
Lørdagspandekager til kaffen!
Hottere lørdag aften!
Månepigen har leget så meget med det nymalede Barbiehus :)
Æbler fra min søster og kærestes have - gjort klar til fryseren og bliver engang til æblegele!
Chai latte og æbler, mmm!
Min dejlige glade dreng, der leger i Ikea-højstolen!

lørdag den 22. september 2012

Makeover af gammelt barbiehus!

I min barndom har jeg haft dette fine fine barbiehus sammen med mine søstre og leget med det utallige gange! Indtil nu har det været mørkt træ - ligesom bagsiden stadig er! Nu har vi fået det hjem til Luna - og det har fået en omgang maling, tapet og tag!
Luna var med til at grundmale det for 14 dage siden, men har ikke vidst, at jeg har gået og arbejdet på det siden. Så da hun kom hjem fra børnehave igår, stod det klar :)
Hun blev meget overrasket og legede med sine barbier indtil hun skulle i seng, kun afbrudt få korte gange :)

torsdag den 20. september 2012

Min hæklet Mumi udgave!

Hvis du har fulgt min blog længe, så har du også set denne før. Nemlig min mumi, som jeg har hæklet efter opskriften i forrige indlæg! Øjnene er af pladefilt, som jeg har syet på!

onsdag den 19. september 2012

Opskrift på hæklet mumi - fra gammelt håndarbejdsblad!!

Flere af jer har nok fået videresendt en opskrift på en hæklet mumi, som jeg for længe siden har fået af en veninde.

Jeg ved den oprindeligt stammer fra et håndarbejds-blad engang for længe siden, men ved ikke helt hvorfra og hvornår - måske kan du hjælpe??
Jeg har ikke haft den på min computer i længe, men har nu fundet den i gamle sendte mails, så nu har jeg valgt at ligge den online, for det er efterhånden blevet til mange mails, som jeg har sendt rundt med den opskrift :)

VIGTIGT:
*Jeg har IKKE selv lavet opskriften, og videregiver den IKKE for at få mere omtale og faste læsere! Jeg er simpelthen bare selv så glad for den mumi, som jeg har fået hæklet udfra opskriften, og jeg ved der er rigtig mange der er lige så vild med mumi som jeg :)
*Jeg kan ikke garanterere at opskriften er uden fejl, og husker ikke selv om jeg måtte justere lidt undervejs.

Held og lykke med jeres hæklet mumi :)

Materialer: ca. 100 g garn og en hæklenål der passer til garnets tykkelse. Lidt sort garn til øjnene. Fyld.
Fremgangsmåde:

Foden:
Slå 40 lm op og saml dem til en ring med 1 km. Der, hvor tråden er, er midt bag på foden og lige overfor (midt i omg) er midt for på foden.

1. omg: Hækl fm som beskrevet og tag 2 m ind midt bag.

2. omg: Tag 2 m ind både for og bag.

3. omg: Tag 2 m ind bag.

4.-5. omg: Tag 1 m ind bag.

6. omg: Tag 1 m ud midt for og 1 m ind midt bag.

7.-9. omg: Tag 2 m ud ved siden af hinanden midt for og tag 1 m ind midt bag.

10. omg: Tag 1 m ind midt bag.

11.-12. omg: Tag 1 m ind både midt for og midt bag. Bryd garnet og hækl den anden fod på samme måde.
Stykket mellem fødderne:

Der hækles frem og tilbage, og for at få mønsteret som det øvrige arb må garnet brydes efter hver rk, og hver rk må begyndes i samme side.

Slå 18 lm op, vend og hækl hele rk.

2.-5. rk: Lad 1 m stå uhæklet i hver side hver gang.

6. rk: Der hækles over alle m.

7.-10. rk: Der hækles hver gang 2 m i første og sidste m.
Stykket har timeglasfacon. Nu sys fødderne fast til mellemstykket, således at der kan fortsættes rundt i kroppen. Midt for er den side af arb, hvor føddernes 'midt for' er.

Kroppen:

1.-5. omg: Tag i m ud midt for og midt bag (dvs. ud for midten af mellemstykkets for og bag).

6.-11. omg: Tag 1 m ud midt for.

12. omg: Der hækles 1 m i hver m.

13. omg: Tag 1 m ud midt for.

14.-19. omg: Som 12. omg.

20. omg: Tag 1 m ind i hver side samt midt bag.

21.-22. omg: Som 12. omg.

23. omg: Tag 1 m ind midt for.

24. omg: Som 20. omg.

25.-27. omg: Som 12. omg.

28. omg: Tag 1 m ind midt for, i hver side og midt bag.

29.-30. omg: Som 12. omg.

31. omg: Tag 1 m ind midt for.

32. omg: Tag 1 m ind i hver side og midt bag.

33. omg: Tag 1 m ind midt for.

34. omg: Som 12. omg.

35. omg: Tag 1 m ind midt for.

36. omg: Tag 1 m ind midt for, i hver side og midt bag.

37.-39. omg: Tag 1 m ind midt for.

40. omg: Tag 1 m ind midt for, i hver side og midt bag.

41.-43. omg: Tag 1 m ind midt for.

44. omg: Tag 1 m ind midt for og i hver side. Bryd garnet.
Snuden:

Slå 12 lm op + 1 vendem, og hækl 3 rk frem og tilbage. Herefter hækles rundt om disse 3 rk.

1. omg: Tag 1 m ud i hvert hjørne.

2. omg: Tag 1 m ud i hvert hjørne samt på hver af de 4 sider.

3. omg: Som 1. omg.

4. omg: Som 2. omg.

5. omg: Som 1. omg.

6. omg: Tag 1 m ud på alle sider.

7. omg: Ingen udtagninger.

8. omg: Som 1. omg.

9. omg: Som 7. omg.

10. omg: Som 1. omg.

11. omg: Som 7. omg.

12. omg: Som 6. omg.

13. omg: Som 7. omg.

14. omg: Som 1. omg.

15.-16. omg: som 7. omg.

17. omg: Tag 1 m ind på hver af de 2 korte sider (kinderne).

18.-20. omg: Som 7. omg.

21. omg: Tag 1 m ind på snuden.

22.-25. omg: Som 7. omg.

Den øverste del af hovedet:

Her hækles rundt om snuden og kroppen i et stykke, dog lader man under snuden og på kroppens forreste stykke 24 m stå uhæklede, for gennem denne åbning skal mumitrolden udstoppes.

1. omg: 1 m i hver m.

2. omg: Hvor snuden og kroppen mødes i siderne, tages på disse 2 steder 1 m ind under hele arb og udenfor disse steder står der angivet i de følgende omg.

3. omg: Tag 1 m ind i nakken.

4. omg: Tag 2 m ud med 4 cm's mellemrum oven på hovedet.

5. omg: Som 2. omg.

6. omg: Som 4. omg.

7. omg: Som 2. omg.

8. omg: Som 4. omg.

9. omg: Som 3. omg.

10.-12. omg: Som 2. omg.

13. omg: Tag 1 m ind midt bag og 2 m midt for.

14. omg: Som 2. omg.

15. omg: Tag 1 m ind midt bag og midt for.

16.-20. omg: Tag 6 m ind jævnt fordelt på hver omg.

21. omg: Tag hver 2. m ind til alle m er lukket af.

Udstop mumitrolden gennem åbningen i halsen og sy derefter åbningen til. Hold med et par sting hovedet under hagen (et par cm fra halsen), fast til kroppen, så mumitrolden får det rigtige udseende.
Hånden:

Slå 26 lm op og slut dem til en ring med 1 km. Rundt om ringen hækles 10 omg, og på hver omg tages 1 m ind, hvor lm-kæden blev sluttet og 1 m ud lige over for dette sted. I slutningen af 10. omg hækles tommelfingeren med 6 lm. Der hækles ikke flere udtagninger nu, men rundt om tommelen hækles 2 omg, og derefter yderligere 2 omg, hvor der tages 1 m ind på tommelfingersiden, på den 3. omg sluttes af lige overfor tommelen. Sy sømmen, også tommelen, kom fyld i hånden og sy den til kroppen. Den anden hånd hækles på samme måde.
Halen:

Slå 32 lm op og slut dem til en ring med 1 km. og nu hækles 5 omg rundt om lm-kæden. Bryd garnet, læg halen dobbelt og sy den sammen. Som dusk i halen sys løkker. Sy til sidst stikkesting på tværs af halen og klip løkkerne over. Sy halen til kroppen.
Ører (4 stk.):

Slå 6 lm op (brug den ene lm som vendem).

1.-3. rk: Tag 1 m ud i slutningen af rk. Derpå hækles 3 rk lige op. Bryd garnet og sy stykkerne sammen to og to og sy dem på hovedet.
Med sort garn sys øjenbryn og øjenomrids med kontursting, og selve øjet sys med fladsyning.

tirsdag den 18. september 2012

Pink pusletaske!

1 styk pink retro pusletaske færdig og klar til at blive sendt afsted til den nye ejer :) Det er et stort stykke arbejde med alle de lag, men bliver mere og mere begejstret for at sy dem :)

mandag den 17. september 2012

Kalles "farve"!

Luna blev passet hos min svigerinde igår, og da jeg hentede hende, nød vi lige et par dejlige timer med alle tre børn (mine to og hendes første). Der fik jeg idé til dette blog indlæg. Nemlig ved at sidde og kigge på Elliots fine fine ting... for der er klart en rød tråd i deres indretning og hans legetøj, tøj, sengetøj m.m.... nemlig en FARVE. Nærmere farven GRØN. Sådan rigtig lækker lime/græs/skrig grøn!

Derfor fik jeg lyst til at tage billeder, der symboliserer Kalles farve. Elliots farve er jo grøn... Kalles er BLÅ :) Hvis man altså kan sige, at de har en farve... og det synes jeg godt man kan. I hvert fald ved vores børn... For Lunas farve er helt klart LILLA :)

1# Kalle
2# Småfolk badehåndklæde
3# Uro over puslebordet
4# Stofbleer
5# Puslemadras
6# Kalles seng og sækkestol. Fint navneophæng fra Louise!
7# Retro sengetøj m. hjerter, hæklet gris fra min svigerinde, nusseklud fra Kalles gudmor-moster!
8# Elefanturo fra min veninde
9# Maleri jeg har malet samt elefanturo håndlavet af bruger på trendsales
10# Gardin i soveværelset/Kalles kommende værelse
11# Puder på legetæppet. Den med elefanter er syet af Mette
12# Kalles overtøj m.m
13# Babygynge
14# Babydyne i barnevognen med sengetøj fra min svigerinde
15# Småfolk regnslag
16# Patcworktæppe i autostolen

Har dit barn en farve?

Og kunne man lokke frk. Høiriis og alle andre der lyster til at vise jeres børns farver frem?
Evt jeres egen "farve"?

søndag den 16. september 2012

For evigt!

Nej det er ikke os der er blevet gift. Ikke endnu ;) Vi er dog forlovet og drømmer om bryllup i fremtiden.
Min skønne veninde/værelseskammerat fra efterskolen, blev dog gift med sin kæreste igår! Så smukt, så fortryllende, så romantisk et bryllup... Vielse i Dyrehaven, Århus - derefter utrolig lækker tre-retters frokost på Thors Mølle inkl. bryllupskage m. masser af hindbær - til sidst fed bryllupsfest i lejet stort sommerhus med telt udenfor!
Jeg fik lov til at lege bryllupsfotograf for en dag, så glæder mig til at se og redigere alle billeder igennem, for til sidst at aflevere dem til brudeparret :)