onsdag den 16. oktober 2013

Boshop's Bloggerkonkurrence - min drømmestue!

Søde Laura har tippet mig om Boshop Bloggerkonkurrence!
Konkurrencen går ud på at at skrive et indlæg om ens drømmestue med produkter fra Boshop.dk! Hold nu op jeg kan drømme MEGET stort!!! For 3 år siden så vores stue sådan ud! Dette er i den grad ikke tilfældet mere... og hold op hvor jeg savner min stue!!! Vores seng, klædeskab, en masse L*** og flere poser vasketøj er nu i vores kombi stue/soveværelse! Kalles værelse var vores gamle soveværelse, og da han skulle have eget værelse, rykkede vi op på 1. sal! Planen var at vi skulle halvere 1. sal, så der blev både soveværelse og stue. Det er stadig planen. Men det har trukket ud og tiden er gået hurtigt. Nu nærmer vi os et soveværelse. Min kæreste vil bygge en væg op mellem sofa og seng, sætte skydelåger for skabet og så skal stuen indrettes! Derfor var det ikke meget svært for mig at finde møbler og andre ting på Boshop's hjemmeside! Vi vil meget gerne fortsat minimere antallet af møbler, så der skal kun være en sofa, et sofabord, lille tvbord og fjernsyn og så nogle enkelte ting ellers. Vores sofa er købt brugt og godt slidt efterhånden (bemærk de påsyet hæklede lapper), bordet har store afskallede mærker og trænger til at blive slibt ned, vi har ikke de vilde lamper eller kommode og jeg drømmer om små stole til ungerne! Derfor faldt jeg PLADASK for overnstående produkter, fundet på deres hjemmeside!! Sofaen fåes i en turkis farve og det er helt sikkert den jeg ønsker mig mest, dog ikke en af de helt store udgaver - vores stue bliver jo ikke så stor ;) derudover har jeg forelsket mig i deres ViaCph Massiv Oakland sofabord, Bender gulvlampe, Acapulco stolen mini, Centro skammel, House Doctor Mix sidebord, N2 Eg loungestol og Isass bordlampe!

Vi bor ikke i noget fancy og stort hus.
Vi har i den grad ikke mange penge til rådighed.
Men vi har hinanden - vi kæmper for fortsat at lade hjertevarme og kærlighed spire i vores lillebitte blå hus på trods af en sommer med barsk sygdom (nej, det er ikke for at trække sygekortet, men det er nu og engang vores realitet!)
Vi kunne absolut godt bruge et gavekort til boshop.dk! Et lækkert hjem og lækkert interiør er ikke alt. Men det er meget! Og det forsøder livet - selv i en barsk tid!

Dare to dream big! Det gør jeg!

Hvis du har en blog, kan du også deltage :) se HER hvordan!

2 kommentarer:

  1. Lækre sager du godt vil have i stuen... Jeg tror det ville blive SÅ godt!

    SvarSlet
  2. Held og lykke, vi krydser fingre.....

    SvarSlet