Søg i denne blog

tirsdag den 29. januar 2013

Nyt yndlingssengetøj og opstart på hverdag!

I julegave fik Kalle dette skønne skønne junior sengetøj fra min svigerinde + familie. Det er ikke Småfolks originale sengetøj, men dog stof fra Småfolk. Jeg har læææænge elsket dette print (måske fordi min far er landmand og har sortbroget malkekøer??)...
Men har bare ikke fået købt sengetøjet, og så har det nærmest ikke været til at opstøve... men så var min svigerinde kvik - fik opsnuset en sælger af stoffet og så har hun syet et sæt med matchende grøn baggrund, som Kalle så fik i julegave :)

Hverdagen er nu startet op - jeg har det så godt med at komme igang igen og blive udfordret fagligt. Har dog allerede haft to barnets 1. sygedag på 14 dage...  en til hver af ungerne, for nu er det lige pludselig en anden situation med TO børn, der kan smitte hinanden og være syge på skift... Men nå, jeg havde egentlig ikke forventet det anderledes... Vi må bare få det bedste ud af det :)

fredag den 18. januar 2013

Mere hjemmebygget!

Min kæreste har lavet et super fint bord langs vores væg i køkkenet. Benet under mangler at blive malet hvidt, og så skal Kalles legetøj rykkes ind på værelset, når det er færdigt. Det er det største projekt herhjemme lige pt. :) men sideløbende har vi forskellige projekter i gang, for at gøre vores lille hus endnu mere hyggeligt :)

torsdag den 17. januar 2013

Sne, bliv gerne liggende!

Åhhh hvor jeg elsker sne. Altså hvis bare vejene er til at køre på samtidig :) Jeg elsker sneen i haven, jeg elsker når snefnuggene daler, jeg elsker det lys sneen giver og jeg elsker at kælke i sneen med mine sfo-børn i arbejdstiden :)
Foråret må, for min skyld, godt vente lidt endnu :)

mandag den 14. januar 2013

Farvel til 2012... og farvel til barsel!

Disse to skønheder har jeg virkelig nydt max i år 2012. Et helt år på barsel! D. 6. feb. 2012 kom Kalle til verden, og han fylder snart 1 år :) det skal vi fejre med den nærmeste familie, med cirkustema!
I dag starter jeg på arbejde i sfoen igen! Jeg kommer til at savne min frihed herhjemme, min dejlige mødregrupppe og allermest al tiden med mine to børn... Men jeg er meget klar til at komme tilbage til arbejdet, jeg har savnet mine kollegaer og mine sfo-børn enormt :) og det er en hverdag vi ikke kan komme foruden, så jeg glæder mig til at komme igang med den og få den nye hverdag til at fungere :)

søndag den 13. januar 2013

Lækre julegaver!

Julen var enormt indbringende, sikke mange dejlige pakker under træet :)
1# Eva Solo Kande, Normann vase, Urbania lyshuse, Medusa lysestage
2# Medusa flag, Hoptimist ur, Elisabeth Arden parfume, Bordfolk æggebægre, Rice krus og kande
3# Kagebog, spartel og Rica bøtter
4# Hay sengetæppe
5# Only striktrøje uden ærmer og Vero Moda leggings
6# Rimmel mascara

Hjemmebygget sko-reol!

Inden jul fik Troels bygget denne sko-reol ud af gamle mursten og en gammel køkkenbordplade... Den er nu muret fast til klinkerne, så når den skal fjernes, skal vi også have nyt gulv :) Og det er nu også noget vi har planer om, inden for de næste ca. fem års tid, hvor vi har flere renoveringsprojekter :)

lørdag den 12. januar 2013

Kreative gaver!

1# Kaffekopper/urtepotter med hæklet betræk blev givet i værtindegave nytårsaften!
2# En helt enkel og sød nederdel syede jeg til Kalles veninde i julegave!

torsdag den 10. januar 2013

Regnbuetaske!

I december var jeg med i en nisseleg sammen med en masse dejlige piger og jeg skulle sende en gave til skønne Darling Louise. Med en pige der elsker farver, prikker og blomster, havde jeg ikke svært ved at komme frem til den perfekte gave - et net syet i regnbuens farver krydret med sløjfe og en svamp :)


I stedet for en blomst!

Sidste lørdag var vi ude at besøge et dejligt vennepar, og i stedet for at medbringe en blomst eller andet, havde jeg hæklet en ting hver til deres børn, den ene er i maven! Den kommende lillebror fik en nusseklud med klovnehovede og den kommende storesøster fik en hæklet cupcake! Begge dele freestylet...


onsdag den 9. januar 2013

Freestyle allstartæppe!

Min lille nevø fik dette tæppe til jul, som jeg har hæklet i november og december. Det er hæklet i uldgarn og dobbelt tråd, så det er dejligt tykt og vamset. Inspirationen kommer herfra og jeg har hæklet hver firkant som det lige passede, og derfor er hver firkant ikke ens, men jeg kan godt lide udtrykket og er mere end tilfreds med det færdige resultat :)

Julen 2012

Glædelig jul. Godt nytår. Og godt at "se" jer igen :) Bloggen og jeg har holdt en lang pause - og jeg har haft en tid uden blogindlæg... Ikke fordi jeg var kørt surt i det eller at det var en forpligtelse, jeg ikke ville have i en periode... Jeg har bare været i gang med alt muligt andet og har udskudt blogindlæg dag efter dag. Og til sidst har jeg ikke skænket bloggen så mange tanker... 
Men jeg kan mærke at jeg alligevel ikke er færdig med den... Slet ikke. Jeg kan ikke komme uden om at den er en stor del af mig... Og selvom at Instagram nu fylder en stor del og tager læsere/bloggeres fokus, så håber jeg stadig at mange vil nyde de indlæg der vil komme her på min blog i 2013!
 
Velkommen - til 2013, nye læsere, gamle læsere... og velkommen tilbage til mig :) 
 
Julen fejrede vi i mine forældres sommerhus i Ebeltoft. Og som ekstra sovepladser, havde vi medbragt campingvognen. DÉT var altså en positiv oplevelse og vildt hyggeligt!!! At sove i campingvogn i snevejr ;)
Julen var dejlig - afslappet, hyggelig og rolig!
Nytåret var dæmpet, men i gode venners selskab og med en lille feber-dreng.
Nu er jeg i gang med indkøring i vuggestuen og på mandag starter jeg op på arbejdet i SFOen...
Jeg glæder mig sådan til at komme tilbage til mine kollegaer og "mine" børn :)
Jeg har elsket at være på barsel med Kalle, men den nye hverdag bliver også god for os begge!