Søg i denne blog

Indlæser...

mandag den 25. april 2016

Bededagsferie!


 
Om end jeg lige havde overset en helligdag - tak til finsk kalender - så nåede jeg, at opdage Bededag i tide, til at finde lidt overskud, til at bage de lækre hveder med kardemomme! Dem nød vi godt af i weekenden sammen med solskin, spirende knopper i haven, solskin, skyer på blå himmel og glade børn, der nød fridagene. Mere forår tak - og mindre hagl!! Underlig vejr skift i går og i dag!

mandag den 28. marts 2016

Længsel!

Her sidder jeg igen. I slutningen af en ferie - med samme knuder i maven. Med længsel. Dårlig samvittighed. Frustrationer.
Jeg er også beriget og fyldt op af kærlighed. Men det er svært at kontrollere det andet... det har en dum tendens til at fylde i mig. Overskygge.
Jeg længes lige nu efter hverdag. Få manden og børnene ud af huset, og derved få RO! Få indtryk - indtryk jeg selv styrer. Ingen krav, ingen snak, ingen forventninger til hvad jeg bruger min sparsomme energi på. Kan starte dagene med et spirende håb om lindring af smerter og træthed. Knapt så mærket af lydfølsomheden og de kognitive begrænsninger.  Derved kan jeg investere lidt i mine opmuntringsbanker - der hvor jeg kan hente mere energi. Motion, sund kost og kreative syslen. Mine lure får jeg systematisk hver dag - også i ferier og weekender. Så dem savner jeg ikke. Lider ikke af søvnmangel, men er træt træt træt. Hjerneskadetræt, ikke træt som det almindelige menneske kender til. Men har du en hjerneskade/hjernepåvirkning/langvarig hjernerystelse, så ved du hvad jeg snakker om.... For det er i en helt helt anden dimension/følelse. Det kan ikke soves væk. Og det invaliderer og frarøver overskud, kræfter og energi, som aldrig før.
Jeg længes også efter noget andet. Jeg længes efter at kunne tage på arbejde. Jeg var skam også typen der elskede det, før jeg blev syg. Havde ingen intentioner om at skulle gå hjemme eller arbejde færre timer. Dette gør, at jeg føler det er endnu mere uretfærdig, at det er MIG, der er havnet i denne situation.
Jeg længes efter at kunne bruge den uddannelse, jeg har stilet efter siden jeg var teenager. Den der gav mig så meget livs bekræftelse. Især pga. den arbejdsplads, jeg var på.
Ja vel, skolereformen og besparelser tager sit indhug. Men jeg tvivler ikke på, at jeg stadig den dag i dag ville stortrives derude. Hvis ikke jeg var blevet syg.
Det handler nemlig så meget om, hvordan man vælger at gribe ting an, hvad man fokuserer på og hvor meget man brokker sig. Det kan opsluge og dræne mere end hvad godt er.
Dette er også noget jeg skal huske på i denne situation. Ikke at lade beklagelserne fylde for meget... Det kan være svært, når man er konstant syg, i sorg - når man savner den man var og det man kunne... og i sær når man møder andres beklagelser om netop arbejde, ikke at kunne være mere sammen med børnene osv... Jeg kan hverken arbejde eller være sammen med mine børn uden at blive mere syg. Det gør ondt. Efterlader en dyb meningsløshed og følelse af værdiløshed.
Ift. billedet er jeg ikke der, hvor jeg kan forlade eller ændre situationen... Så er der kun en ting tilbage... Så det fortsætter jeg med at øve mig på :)

Påskegaver!

Til påskefrokosten i går havde jeg lavet lidt hjemmelavede ting til min mor - hæklede påskeæg (freestyle) samt filtet en påske inspireret engel! Elsker påsketiden og savner muligheden for at gå all-in på påskefrokoster og samvær med familie og venner. Dette er ikke muligt, men lidt har også ret... og dagen i går var skøn og det hele værd. For hovedet skælder helt sikkert ud og markerer sig. Men jeg fik sovet en god lang lur, er (hver dag) på smertestillende 24/7 og vi fik trukket os inden mine følger steg mærkbart... en evig øvelse. At trække sig - allerhelst før tegnene kommer. Og hvis ikke - så snart at smerter, træthed og kognitive begrænsninger stiger.

Påskefrokost!

Stemningsbilleder fra nogle skønne timer i går i mine forældres sommerhus!

søndag den 27. marts 2016

Påskeæg!

Årets produktion af påskeæg 2016! En skøn tilbagevendende tradition. Elsker at lave dem og variere/lege med smagsvarianter og udseende. All-time favoritten er lakrids med hvid chokolade! MMMMMums!!!

mandag den 21. marts 2016

Når aftensmaden gerne må være nem.

Herhjemme tyr vi gerne til de nemme løsninger. Vi spiser rugbrød flere aftener om ugen (både min mand og søn får varm mad om dagen flere gange om ugen).
Og så er der også mange dage, hvor jeg er tvunget til at spare meget kraftigt på energien.
Her har jeg lavet en nem æggekage. Jeg prøver at undgå mel, brød, pasta, sukker osv. pga. min hjernepåvirkning, og min mand fristes også mere og mere til at spise glutenfrit. I stedet få en masse grønt.
Starter med at putte grønt på panden... Frossen broccoli og spinat.
Laver derefter en æggemasse. Her var der vist 10 æg i og 250 ml creme fraiche. Pisket med salt og peber.

Derefter kommes der kød i (her skinkestrimler og små pepperoni)
Puttes i fad, med æggemassen over...

...og derefter revet ost på. Derefter i ovnen til æggekagen er bagt og ost smeltet og gylden.
Voila. Der er serveret :)

Ferie - alenetid! Og noget om det der ferie med og uden børn!

Vi har taget hul på et par dage alene - bare mig og min mand! Min skønne søster har hentet vores børn, og de er taget i sommerhus til onsdag.
Flere steder i medierne bliver man mødt af artikler om forældre, der sender børnene af sted i institution, og holder ferie selv. Der er mange delte meninger - jeg selv er lidt i begge lejre. Jeg tænker i hvert fald, at mange er meget hurtig til at dømme uden at kende baggrunden. Men er det gentagende og lider barnet under det, så mener jeg bestemt også, at det bør italesættes. Og gerne i en ordentlig samtale med pædagogerne.
Vores situation er særlig. Jeg går hjemme hver dag. Syg, godt nok. Men jeg er stadig hjemme. Jeg kan dog ikke bare hente tidligt. Eller holde fri med mine børn. Vi har tidligere haft et par dage, hvor min mand har haft fri og hvor børnene er kommet af sted. Vi er presset, som kun de færreste kan sætte sig ind i. Vi har så stort et behov for lufthuller, for ikke at knække halsen i det her.
Jeg bliver syg af samværet med mine børn (pga. mén efter meningitis), og min mand er presset som de færreste fædre oplever. Så døm ikke, før du står i samme sko!
Vores børn får ferier - helt sikkert! Men i efterårsferien og vinterferien kom de af sted. Min mand skulle arbejde.
Nu er det påske og min søns børnehave holder lukket. Min datter har derfor også fri, og Troels har også taget fri. Men 10 dage med børnene hjemme koster en meget dyr pris for mig. Smerter og træthed tager til i en grad at det invaliderer og sender mig total til tælling.
Derfor handler ferier efterhånden om overlevelse, aflastning, energiforvaltning og meget lidt om endelig at nyde tiden sammen og fx tage til påskefrokost. Det er slet ikke vigtigt nok sammenlignet med, at jeg skal bedst muligt igennem - uden at blive helt henrettet efterfølgende.
Det gør psykisk ondt på mig, at sende mine børn på ferie uden mig. Eller af sted i institution når jeg er hjemme.
Det gør fysisk ondt på mig, når de er hjemme... og her på 3. år er jeg ved at være slidt op af hovedsmerter, lydfølsomhed og hjernetræthed (hvor træthed efter søvnløse nætter bare ikke kommer op i nærheden af. Et faktum! Jeg har i den grad noget at sammenligne med, med en dreng der sov meget lidt de første to år af hans liv.)
Så så snart vi kan blive aflastet, kaster vi børnene i armene på dem der finder tid, prioritering, lyst og overskud til at tage vores børn :) Det betyder så uendelig meget!!
Det giver lidt overskud til, når de kommer hjem igen!
Så kan du holde ferie med dine børn (og nyde det), så nyd det! (Og hvis du er en af dem, der også tillader at give dig selv lidt tid alene for at overleve og få luft, så hold fast i, at det er det bedste for dig/jer! Hvis andre var presset nok, så skulle prioriteringen også nok ændre sig! Børnene skal nok klare det, hvis bare de også får deres pauser).
I ferierne kan man hurtigt få mange forventninger om alt det man gerne vil nå. Glem rod, skidt, aftaler... vær i nærværen... Tøf rundt, sig pyt, forvent mindre af dagene.
Mange beklager sig over travlheden... Men vi har jo kun så travlt, som vi selv planlægger, ikke?
Jeg kan ikke fylde min kalender med travlhed. Og jo - jeg savner det da! Jeg savner at have muligheden for, at kunne tage med til min kærestes dejlige familie påskefrokost, uden at det så vil være på bekostning af at se mine egne forældre og søskende.
Og selvom det så kun er de sidste jeg (måske) får set i denne påske, så koster det.
Så for at have en chance for det, vil jeg pakke den dårlige samvittighed væk og nyde at mine børn har det helt fantastisk de næste par dage - også selv om det er uden deres forældre en stund!
Og ja - vi fik en lækker burger fra grillen i går aftes og gik en lang tur bagefter! Tosomhed!