Søg i denne blog

torsdag den 15. september 2016

Lunas Pokemon Party!

 
Vi har lige holdt Pokemon Party ifm. Lunas 8 års fødselsdag! Sidste år sprang vi den over. Og hendes 6 års fødselsdag blev holdt med børnehaven. Så det var første skole-børnefødselsdag!
Luna ville mægtig gerne have haft drengene med, meeeen ca. 25 børn var alligevel lidt for mange. Så det blev pigerne, og med afbud blev de i alt 10 inkl. Luna. Kalle fik også lov til at være med.
Hvis det stod til mig var jeg blevet født i USA! Jeg elsker at mange amerikanere går helt amok i temafester, pynt og kreative ideer. Jeg synes det er sååå fedt! Det kan man også se på mine pinterest boards. Der er rimelig mange fest ideer. Lunas 6 års fødsesldag og vores havebryllup var ren pinterest-fest ;) Jeg finder nemlig ikke selv på ideerne. Nej nej, jeg lader mig i den grad inspirere. Nogle udvikler jeg på, andre forenkler jeg.
Nu viderebringer jeg ideerne og viser hvordan vi har brugt dem.
Smukke Luna i sit pikachu-inspireret tøj! Blusen er fra Albababy, nederdel vist fra netto for lang tid siden, strømpebukser er lige købt på Kids-World og hårbåndet er fra Kina (Aliekspress appen). Halskæden ligeledes fra Ali. Ballonerne er købt i Panduro Hobby og tegnet på med sprittusch.
Dagens program. Køreplan - som min søde nabo kalder den ;) hun hjalp os på dagen og styrede festen sammen med min mand. Det er nemlig der, jeg bliver presset. Det kreative kører jeg på rutinen og med ubevidst energi. Det har jeg altid kunnet og den del af hjernen har ikke taget skade. Gudskelov. Det er med disse kreative projekter, at jeg kan indhente energi, livsglæde og motivation.
Derfor gav jeg den gas med forberedelserne, og lod andre styre festen, tage imod, spise med pigerne og sætte legene i gang. Jeg gik lidt til og fra og tog billeder (med høreværn på). Fik hvil i soveværelset og gik også i seng en time før pigerne blev hentet.
Sten fra stranden, malet i sommers og ligger fast ved vores fordør.
Når man skal til tema-fest er det oplagt med armbånd. Jeg kan desværre ikke finde tilbage dertil, hvor jeg fandt dem. Men find evt. min pinterest profil (krudtuglensmor) og find mit board med pokemon party!
Forberedelserne op til festen skulle struktureres for at min minimale energi kunne følge med, og for at jeg skulle betale mindst muligt efterfølgende i sygdom. 
Derfor bagte jeg pizzaer en uge inden, og smed dem i fryseren. Det skulle selvfølgelig være pokeballs-pizzaer. Bundende blev forbagt lidt, pyntet med pizza sauce, pepperoni, revet ost plus oliven og røg så i fryseren (frøs dem først enkeltvis og puttede dem så sammen i en foliebakke med film rundt om). Til festen blev de færdigbagt. Ungerne synes det var et hit - javel oliven blev pillet af hos de fleste, men de synes de var sjove og smagte godt.

Det her rørte de så ikke så meget af ;) men festligt så det ud.
Sodavand beklædt med udprintet pokemon figurer. Det hittede max!!  
Efter pizza skulle pigerne på Pokemon Træner Bootcamp. Første aktivitet ud af fire var Sæt Hale På Pikachu.
Den var malet på pap-plade. Pin the tale. Elsker den leg. Det virkede ikke med elefant snot, som jeg havde tænkt, men så holdte de halen, der hvor pigerne havde placeret den (med bind for øjnene).
Næste leg var dåsekast! Jovist man behøver ikke at beklæde dåserne - men de der kender mig ved jeg ikke gør noget halvt ;) Og jeg har tiden. Jeg kan det her. Så jeg gør mere af det jeg kan!
Til 3. og 4. leg skulle de bruge en pokeball - dem havde jeg malet på en styropor kugle. Malet den ene halvdel rød, tegnet en sort streg rundt om og så en sort cirkel med en hvid malet midte. Til det sorte brugte jeg tusch og resten maling. Pigerne fik deres pokeball med hjem efter festen.
Pokeballs'ene brugte de først til at skyde igennem disse huller.
Sidste leg var POKEMON GO! Jeg havde hængt laminerede pokemon figuerer i haven, og så fik pigerne (og Kalle) en seddel med figurer hver og så skulle de rende rundt og finde dem. Sætte en kryds på deres seddel, når de var fundet. Jeg havde skrevet navnene ned og skrev på den seddel, hvor de var gemt, hvis nu de ikke kunnne finde dem. Så kunne de voksne hjælpe dem. Pigerne blev instrueret i hvordan man fanger en pokemon med sin pokeball. Kæmpe hit!!  
Næsten rigtigt placeret ;)
Frøken Luna strålede og var høj af glæde!!

Flyvende pokeball! Kalle nød også at dele dagen med sin søster og har allerede bestilt en Ninja Turtles fest til når han bliver 5 år til februar :)
Gotta catchem all!Hvor festen blev holdt! Vores lille oase!Stolt Kalle der har fået overrakt diplom og præmie, mens alle pigerne klappede af ham!
Nyudklækket pokemon træner :)
Pigerne venter spændt på at blive råbt op og få sit diplom overrakt!
Præmie-slikposer! Bolcherne er herfra!
Efter bootcampen fik de fri leg, og til sidst dette pokeball-fad og disse:
Pikachu cupcakes! Cupcakes holderne har jeg selv klippet ud af karton. Kagerne var også bagt i god tid og blev taget op fra fryseren aftenen inden og pyntet med frosting lige inden festen.
 
Tak for festen piger plus Kalle. 
 
Tak fordi du ville kigge med!!

5 kommentarer:

  1. Flot fest du har lavet. Skønt du kan få hjælp til det du ikke kan.

    SvarSlet
  2. Virkelig gode ideer og virkelig gennemført :-)

    SvarSlet
  3. Fin fest, min søn vil gi en arm for sådan en føds fest. Flot arb, DI har lavet

    SvarSlet
  4. Mange tak for inspiration!
    Har du stadig arket med de forskellige pokemons og liste med navnene? Kunne man være heldig at du vil dele den? :-) (Min mail er skaanja@hotmail.com)
    På forhånd mange tak
    Hilsen Tanja

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har dem desværre ikke lige som filer jeg kan sende :(

      Slet