Søg i denne blog

lørdag den 24. december 2011

Juletræet med sin pynt...

Eller det har så først fået sit pynt efter billederne er taget, men her er lidt appetitvækkere fra inden vi gik i gang igår eftermiddags. Det færdige juletræ vises først senere, da svigerfamilien kommer til juleaften her og først skal se træet der (både min svigerinde og svigermor kunne nemlig godt finde på at dumpe ind her på siden, hvis ikke de har for travlt med at pakke, blive færdige og ordne andre familiebeøg, inden de kører mod Århus, for at fejre jul med os Ü).
Juletræstæppet er syet af retrostof-trekanter, som har ventet på at blive syet sammen med kantebånd på brunt bagstof hele december! Igår skulle det være, og efter at have set den skønne Wenches tæppe, ja så blev jeg inspireret til at sy hæklede flakoner fra gemmerne på!
Stjernen er lavet af et stykke skum fra Skumhuset i Århus, som så er klippet ud som en stjerne og derefter blevet nålefiltet med lilla uld! Til spiralen har jeg brugt tykt grønt ståltråd eller hvad det nu kaldes i den tykkelse :)

Håber I alle må nyde en rigtig dejlig juleaftensdag og-aften :) Rigtig glædelig jul!!

4 kommentarer:

  1. Glædelig jul til dig og din familie. Dit tæppe er superflot og især med de hæklede flakoner :-)

    SvarSlet
  2. Sikke en masse lækkerier af pynt du har.. Og anderledes noget af det.. Det kan jeg godt li´.. Dit tæppe er helt vild fantastisk.. :0) Glædelig jul... KH iben

    SvarSlet
  3. Sikke et fint tæppe og sjov ide med stjernen. Rigtig glædelig jul til jer også :)

    SvarSlet
  4. skønt julepynt :)

    ønsker dig og din familie en dejlig jul :)

    SvarSlet