Søg i denne blog

mandag den 10. september 2012

Dagene går med...

... at tilbringe en masse tid her. Når Kalle skal have grød/mos, når der er mødregruppe herhjemme, når der spilles eller tegnes med Luna, når vi spiser måltider, når jeg ipad'er den, når jeg laver to-do-lister og meget andet...
... at lave en masse grød og mos...
... at lege med denne lille fyr...
... at bage kys og andet i køkkenet... Her 3 æggehvider og 2 dl sukker pisket stift og vendt med 3 tsk lakridsrodspulver fra urtekram. Bagt i 50 min. ved 110-120 grader, hold øje :)
... ja dagene går i hvert fald ikke med at instagrame lige nu... venter på ny skærm og må nøjes med gammel nokia, som jeg slet ikke kan finde ud af... (beskyttelsescover er først kommet på efter - dumt ikke at have haft det inden. Det er bestilt hjem over ebay og skulle lige prøves på. Så glæder mig til at få min uundværlige mobil igen.)
... at prioritere krearummet ind i mellem...
... at øve på at lave perleplader med Luna... men tålmodigheden kniber lidt hos hende ;)
... at koge saft til efteråret...

Dagene går selvfølgelig også med alt muligt praktisk og kedeligt... Men det er ikke det jeg tager billeder af ;) Jeg kan mærke at jeg virkelig skal huske at nyde barslen, og lave mest af det sjove og proritere tid med børnene. Alenetid med Kalle om dagen og storesøstertid når hun er hentet i børnehaven. Og om aftenen nyder jeg at være kreativ eller sysle i køkkenet. Så nogle gange får vasketøjet lov til at ligge en dag eller to længere, opvaskemaskinen bliver ikke tømt med det samme, jeg venter med at støvsuge, legetøjet får lov til at flyde eller andet... men i stedet laver jeg det jeg synes er sjovere. For jeg skal alligevel gøre alt om igen dagen efter...
Men det er da en øvelse at prioritere, for det kræver overskud at acceptere at det hele ikke er fuldstændig clean når jeg skal lave andet end praktisk... For så ville jeg aldrig nå de sjove ting! Som i min optik er det, billederne viser ovenover :) 

6 kommentarer:

  1. åh ja jeg ved lige hvad du snakker om. Jeg var så dårlig til at holde barsel fordi jeg hele tiden ordnede det praktiske. Jeg var så dårlig til at nå andet end at pusle, made, amme, vaske og lave mad. Næste gang skal jeg være meget bedre til at gøre det gode. ( og huske lidt mere Emmatid til det kreative)

    SvarSlet
  2. Det lyder nøjagtig som noget, jeg kunne have skrevet. Her under min barsel, synes jeg også, at jeg for alvor er blevet nødt til at prioritere for at det "sure" ikke har skullet overgå det "søde"! Men tror nu også, det er en sund øvelse:)

    SvarSlet
  3. Jeg kender godt det med at lære at prioritere, det kommer ikke bare fra den ene dag til den anden. Men det er nemlig vigtigt i en tid som barslen at gi' sig selv tid til at hygge og gør de ting man helst vil. Man får jo aldrig den skønne tid igen :-) Din kysopskrift er lige kommet på min pinterest ;-)

    SvarSlet
  4. Det ser hyggeligt ud det hele. Og ved du hvad? Du skal da bare nyde din barsel, som jo netop er til for at bruge tid med baby. Vasktøjet bliver ikke renere af at vaskes et par dage tidligere ;)

    SvarSlet
  5. Ser godt, jeg kan lide en god skabelon. Jeg agter også at prøve næste, mange tak.

    SvarSlet
  6. Lige mine ord :-) Vi skal huske at nyde den tid, vi har herhjemme med vores børn for lige pludselig er den forbi. Jeg har netop lige skrevet om det samme på min blog.
    Kh Karen

    SvarSlet