Søg i denne blog

onsdag den 9. marts 2011

Opskrift på Himmelske Kugler :)

I fredags havde jeg disse skønne romkugler med til fastelavn i Lunas vuggestue. Jeg er inspireret af de lækreste romkugler, som kan få hos takeawayen Glad i Århus. Der er ingen mel, sukker og smør i denne udgave! Der er dog det sunde sukker i og olie, så helt fedtfri er den ikke.

I dem jeg fik lavet, havde jeg puttet jeg dette i en blender:
1 bakke dadler (udstenet)
1 pose tørret figner
3 bananer
ca. 200 g. mandler
ca. 100 g. hasselnødder
ca. 3 spsk ren kakao eller mere hvis man er vild med kakaosmagen
1 dl. kokosmel (plus noget til at trille kuglerne i)
neutral olie (jo mere olie, jo nemmere er det at få blenderen til at blende, men de bliver selvfølgelig federe! Start med lidt, put derefter mere i)
1 vaniljestang
rom-essens
kardemomme og stødt nelliker (kan udelades hvis man ikke er til julesmagen!)
lidt salt

Alt afhængig af hvilken blender man har, kan det godt være lidt svært, at få blenderen til at køre pga. den tykke masse. Jeg tilførte mere olie undervejs, rystede blenderen lidt, stoppede mange gange og rørte rundt. Min blender er ok, men ikke den bedste, men fik en rigtig fin masse til sidst.

Når massen er færdig, trilles den i kugler og vendes i kokosmel.
Alt afhængig af blandingsforhold, kan massen være svær at trille. Put evt. havregryn i.
Prøv jer frem og varier efter behov :)

9 kommentarer:

  1. Mmmm, den må jeg prøve. Herhjemme er vi vild med frugtkugler og bruger ofte en lidt anden opskrift, men variation fryder jo! Et lille tips: jeg plejer at blende nødderne og andre tørre ingredienser først, så kan min blender bedre klare det. Tak for opskriften!
    :-) Bebe

    SvarSlet
  2. MUMS! Tack för ett spännande recept. Detta ska jag definitivt prova i helgen.

    /Mia :)

    SvarSlet
  3. Bebe; sjovt du skriver det, havde faktisk tænkt at det måske var en ide til næste gang, så tak for tippet :)

    Mia; mmm det tror jeg også, vi fik ikke selv nogen herhjemme til, fordi alle kom med i vuggestuen og de var alle væk inden vi tog hjem :)

    SvarSlet
  4. De ser lækre ud, men jeg tør ikke lave dem, for så vil jeg spise indtil de alle er væk. :-)

    SvarSlet
  5. He he kender det - men her er det med liiiidt bedre samvittig end ved alm. romkugler :)

    SvarSlet
  6. den skal jeg huske, mangler tit lidt godt til fredagshyggen, og er så træt af slikposer og kage altid

    SvarSlet
  7. Super, super...Tak, fordi du deler opskrift!

    SvarSlet