Søg i denne blog

mandag den 16. september 2013

Mit liv pt!

Døjer med:
- smerter i hovedet
- intolerance
- kort lunte
- træthed
- manglende overskud og energi
- lav intelligens, udfordret big time ved hjernetænkning

Ønsker:
- mit gamle jeg

Tidshorisont:
- Vides ikke. Men JO det bliver bedre... det er bare dødhårdt at være i :( Håber vi glemmer, hvor hårdt det har været at være i!

11 kommentarer:

  1. Ej det lyder altså bare ikke spor rart..... Håber ikke ventetiden på dit gamle jeg bliver alt for lang. Og håber i den grad ikke at der er noget alvorligt i vejen med dig, men at det "bare" er et symptom på "2småbørn,hjem,arbejde"

    SvarSlet
    Svar
    1. Mig= en klaphat.
      Det indlæg hvor du fortæller om din indlæggelse, er fukdstændig gået min næse forbi! Sikke en omgang, puh det må være så hårdt! Kan slet ikke forestille mig hvordan det er, når man også har en familie der skal hænge sammen! Håber din rekreation ikke tager for lang tid, og at du har noget familie der kan hjælpe dig med de dagligdags ting!
      På trods, så er der jo et eller andet sted også noget positivt i sådan en omgang. Man kommer ud på den anden side, med en viden om hvad det egentlig er der er det vigtigste i livet! Og hvor og med hvad man i fremtiden har lyst til at bruge sit krudt.

      Knus herfra og rigtig god bedring

      Slet
    2. Du har så inderligt ret! det er barskt lige nu! Men vi tror på at vi glemmer det med tiden - i hvert fald hvor hårdt og opslidende det har været! Og så husker på hvor meget vi skal værdsætte hinanden <3

      Slet
  2. Jeg er sikker på at du ikke har lav intelligens, men at du istedet har nedsat kognitiv funktion. Det er reversibelt, og kan genoptrænes og komme tilbage til hvordan det var før.
    Det tager rigtig lang tid, men jeg er sikker på at det er kampen værd, og er du er blevet klogere på dig selv, når du kommer på den anden Side igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dit svar - rart lige at få en anden og mere sigende betegnelse, for ja du har helt ret!! Jeg bliver rask og har helt sikkert nogle erfaringer og nye værdier med mig herfra :)

      Slet
  3. Jeg er sikker på I glemmer det hårdeste med tiden, og jeg er overbevist om at I alle kommer stærkere ud på den anden side end før den forbandede sygdom ;) du har måske lang vej endnu men du kæmper alt du kan, mere kan du ikke forlange af dig selv :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det tror jeg simpelthen er lige det jeg skal fokusere på - det er svært når man står i det, men tiden gør det nemmere <3

      Slet
  4. Åhh søde altså<3 Du skal nok blive dig selv igen. Du er den stærkeste person som jeg kender og jeg er sikker på at din dejlige familie har fuld forståelse for hvad du går igennem. Og er sikker på at din søde kæreste gør alt hvad der står i hans magt for at gøre det hele lettere for dig<3 du har en stor betydning for mange mennesker<3<3<3 KNUS

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh tak for dine søde, bevægende ord dejlige Mia!!!! De betyder enormt meget for mig!!

      Slet
  5. Jeg har fulgt med på din blog på sidelinien længe, men har aldrig skrevet til dig før.

    Jeg havde viral menigetis i vinters, det startede med en influenza, der ikke ville gå væk, og blev til føleforstyrrelser i ansigt og arme, før det blev opdaget, og det var ben hårdt. Men ingenlunde så slemt som det du har kæmpet med.
    Og jeg var dødsens træt og flad bagefter, i rigtig rigtig lang tid.
    Jeg blev sluppet af sygehusvæsnet i marts, men det var ikke før august, jeg begyndte at føle mig som mig selv, bare lidt igen.

    Det jeg gerne vil frem til, det er at det bliver godt igen, det gør det altså. Der kommer flere og flere dage, hvor man kan overskue noget igen. Det er bare det med tid og tålmod.

    Rigtig god bedring, du er sej!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tusind tak fordi du deler Katrine - det er rigtig rart at høre om andres oplevelser med meningitis - og at man kommer helt ovenpå, når man er i den situation som jeg er i :)

      Slet