De sidste par uger har jeg fundet mere og mere tilbage min blog. Søgt på mit blogger navn. Googlet billeder. Mærket en stigende interesse. For at finde mig selv igen. Finde tilbage? Kan jeg det?
Det er ikke nogen overraskelse, at også i mit tilfælde, har instagram taget fuldstændig over. Da jeg for et par år siden stoppede med at blogge, var det fordi der i længere tid gik flere og flere dage mellem indlæggene. Jeg bloggede ikke for min skyld. Kommentarerne og følgerne blev færre. Dermed forsvandt også min egen interesse. Nu hvor den er begyndt at spøge, har jeg fundet ud af at den faktisk stadig får 150-200 besøg hver dag. Virkelig? (Tror dog det er en hvis pony opskrift, der trækker!)
Min kreativitet er langtfra stoppet. Tværtimod er det den "gamle" del af mig, der er allermest tydelig. Men jeg har ændret mig. Jeg har mistet fodfæstet i mit liv. Ikke pga. tabet af ikke at blogge.
Men pga. den møg-menigit (hjernehindebetændelse), som ramte mig 14.06.2013.
Lægerne mente, at jeg hurtigt ville komme mig. Som de fleste, som rammes mildt. Men her 2,5 år siden ser billedet helt anderledes ud. Det er gået op og ned, og det er en laaaang sygehistorie, som kræver mange indlæg.
Dem har jeg tænkt mig at skrive ned nu. Så udover min kreativitet kommer der noget nyt til her.
Hvordan jeg lever med min identitetsændring og en påvirket hjerne efter meningitis. For den er meget påvirket og jeg er fortsat syg og mærket hvert eneste øjeblik.
Min nyfundne interesse for at blogge igen, er denne gang mest for min egen skyld. Min dagbog. Mit tilbageblik i livet. Men også her jeg vil drømme og holde fast i det jeg stadig har. LIVET!
Det var første skridt!
