Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten Hus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hus. Vis alle opslag

torsdag den 19. juli 2012

Gamle sager til nyt værelse!

Har fundet lidt gamle sager i en lokal genbrug. Tingene er til Kalle når han i løbet af vinteren skal have eget værelse (som planen er nu). Først havde vi tænkt at de skulle dele værelse... men vi er kommet frem til at vi synes de skal have lov til at have et pige- og et drengeværelse! (Og så skal jeg male endnu en væg, Yippee!)
Begge ting fik jeg for bare 15,- i alt!

mandag den 9. juli 2012

Gyngestativ!

Da min kæreste var sygemeldt, måtte han ikke snakke og det var meget frustrerende for ham. Derfor brugte han meget tid i haven med et hyggeligt "lille" projekt.
Nemlig ungernes nye gyngestativ. Det bliver brugt flittigt og er sikker på at de får glæde af det i mange år :)

mandag den 14. maj 2012

Jeg vil male dagen.... I FARVER!

Leg under aktivitetsstativet!
 NEON pink nederdel fra H&M til bare 80,-... hvilken snart 4årig kan leve foruden? :)
Luna plukker mange blomster lige for tiden... lige fra mælkebøtter til tulipaner til blomsterne fra rapsmarkerne...
Kirsebærtræet i haven - min mors dags gave sidste år... I år har vi valgt gaver fra og planlægger weekend til Budapest i efteråret... uden børn :)
Stedmoder blomster er plantet i haven.
Min krudtugle...
...og min basse <3 <3 <3

tirsdag den 27. marts 2012

Aktivitetsstativ - bygget af min handyman(d)!

Tadaa, se lige her! Ja - jeg er SÅ begejstret for min kærestes projekter! Vi nyder godt af hinandens kreative kunnen, og dette stativ har han helt selv designet, bygget og malet... Han fortalte mig om hans ide til udseendet og jeg syntes bare det lød så fint... og er helt vild med resultatet og genbrug af den blå farve, fra Kalles juno-seng... som jeg da vist ikke har fået vist frem?? Men nå, her er i hvert fald Kalles aktivitetsstativ :) færdig samtidig med at Kalle er begyndt at fægte med armene og daske til legetøjet!
Vi har en masse forskellige lamaze-ophæng, så vi kan skifte legetøjet en gang i mellem, så han kan se på lidt forskelligt...

mandag den 19. marts 2012

Forhænget til køjesengen!

Lunas køjeseng er blevet pyntet med et hjemmesyet forhæng... til at starte med, syntes jeg at det skulle være frit nedenunder for at give mere luft i rummet... meeen krudtuglens far blev ved med at plage om et forhæng, så Luna rigtig kunne lege hule. Så jeg gav mig, for det var jo hans køjeseng-projekt. Og jeg er rigtig glad for at han holdt på, for er meget tilfreds med helheden i værelset nu, netop pga. forhænget :)

mandag den 5. marts 2012

Påskepynten fundet frem :)

Så er påskepynten fumdet frem her hjemme i weekenden... Fik også startet lidt på forårsrengøringen - dog med mellemrum, for med en lille ny og én på 3½, ja så er det ikke rengøringen der er mest tid til... og det har jeg det faktisk også fint med. Så længe der er rimelig opryddeligt, ja så kan jeg godt acceptere det støv og de nullermænd jeg heller ikke lige fik fjernet i dag... sådan til en vis grænse, ikk? :)
Jeg indrømmer også gerne at jeg hurtigt kan blive afledt hen mod noget lidt sjovere, når jeg har lidt tid for mig selv... fx at finde påskepynten frem og tage billeder af det :)
 Mine Maileg Easter Parade figurer....
 Søde plastik kaniner købt i Berlin sidste år!
 Forskellige påskeæg!
 Super sød påskehare som den dejlige Wenche har syet!
 Blandet æg....
 Hama perler vs påsketema!
 Blomsterpinde...
 Påskeæg af vatrondeller :)
 Pustet æg, tegnet med tusch! Lavet for nogle år siden med min lillesøster!
 Hr. og Fru Påskehare!
 Påskeharer til morgenægget! Også fra Berlin!
 Stilleben på spisebordet!
Vindueskarmen i køkkenkrogen! Sådan så påsken ud  i 2011 :)

søndag den 4. marts 2012

Roligt tempo!

Leg på værelset med naboveninde! De sidste par uger, har vi haft flere legeaftaler og vi kan mærke at vores store pige har nydt lidt jævnaldrende leg midt i baby-dikke-dikke, gråd, amning og puslen.
Er kommet lidt i gang med de kreative projekter igen - er bl.a. i gang med dette forhæng til Lunas køjeseng. Derudover er projekt gaver-til-fætter gået i gang ;)
Hjemmebagt chokolade-kage med lilla glasur og hvid-chokolade-stjerner.
Til sidst... Kan du spotte en baby? :)

lørdag den 11. februar 2012

Det færdige puslebord!

Så er kærestens hjemmebygget puslebord på toilettet helt færdigt :) det var malet og hængt op inden mandag, hvor Kalle kom. Det var det vigtigste at have klar inden han kom! Vi manglede lige de to holdere til lågen til at styrke, og selv Luna kan puslebordet faktisk holde til nu :) Det er så fint og så praktisk! Det skal dog lige vippes op efter hver gang, da der er toilet nedenunder. Og Luna går selv på toilettet, så der skal være frit, når hun kommer spænende :)
Puslepuden er en skummadras fra Skumhuset i Århus, og så har jeg syet betræk af voksdug!

onsdag den 25. januar 2012

Lidt forskelligt!

Uret tikker og vi kommer tættere og tættere på terminen herhjemme! Nu kun 2½ uge igen! Og så er det jo ikke til at vide om han vil ud før eller efter terminsdatoen! Tasken til sygehuset er ved at blive pakket og på bordet ligger lidt, som jeg har fundet frem til lillebror. Får nok pakket mere med, for det er lidt svært at vide, hvordan det passer ham i størrelsen og vi skal jo hjem igen kort efter fødslen, hvis alt er som det forhåbentlig skal være :) Cafe-pusletasken øverst til venstre er uundværlig for enhver mor!! Det er Mia, der laver de skønne Cpt!
En SKØN ny pude er flyttet ind på børneværelset, og kvinden bag er selvfølgelig Mette med de fantastiske kreationer :)
I dag opdagede jeg den sødeste lille tegning henne på Lunas tavle - jeg er overbevist om, at det er mor og far, og skal lige ha' husket, at spørge hende ad i morgen :) Den fine Luna-navneranke har Louise kreeret, og er bare så glad for den!
 Lige et close-up på den søde tegning :)

mandag den 16. januar 2012

Projekt køjeseng!


Jeg er ikke den eneste i huset, der bygger rede og forbereder! Min kæreste har de sidste par uger arbejdet på projekt køjeseng til Luna. Først ville han bygge den helt fra bunden, men da vi fik tílbuddet om en brugt og rigtig lækker køjeseng, ja så valgte han at rekonstruere den - den var meget høj og bred, så den blev forkortet i både højde, bredde og længde og i aften fik den rutsjebane :) Nu passer den perfekt ind til værelset og hun kan stadig bruge den i flere år, før hun vokser ud af den! Luna (og hendes forældre) er vildt begejstret for det nye store pige-værelse, samt den super fine køjeseng, hvor vi også kan ligge og læse historier! Der er blevet sorteret godt i legetøjet, og nogle møbler er flyttet rundt. Junosengen får lillebror, og der har slet ikke været nogen reaktion på, at den står inde ved os, men tværtimod kun en kæmpe begejstring over nu at have en stor seng!
Sådan så værelset ud før!