Søg i denne blog

mandag den 29. februar 2016

MLP Discord!

Jeg blev i efteråret spurgt, om jeg kunne hækle Discord fra tv-serien My Little Pony...
Tjoehh - det skulle i hvert fald komme an på en prøve. Efter lidt billede-research gik jeg i gang, og endte selv med at blive meget tilfreds. Ligeledes blev modtageren, og det er den bedste følelse!

søndag den 28. februar 2016

Påskeæg i træet.

Same procedure as last year - same procedure as every year!
Påskeæg i træet foran vores hus. Har set denne tradition i Tyskland, og jeg synes det er sååå hyggeligt!! Ungerne genkender også traditionen fra år til år, og jubler når de kommer op.
Æggene er af plastik og tager ikke skade af at være ude. Et par af æggene (blå farve) er blevet lidt misfarvet, men uden at farven er grim, nærmere tværtimod.

lørdag den 27. februar 2016

Pom-pom dyr.

Jeg har længe haft et par af de fine pom-pom-makere, men bare aldrig fået dem brugt. Men nu skulle det være. De er super nemme at lave, og der er en vejledning med ved de fleste pom-pom-makere. 
Jeg har lavet to pom-pom'er til hvert dyr - krop og hoved. Limet dem sammen med limpistol, og limet filt og safety-øjne på. Nemt og billigt. Næserne på kaninerne er mosgummi med glimmer. Halerne er små købte, hvide pom-poms.
Søde kaniner og påskekylling! Voila!

Hæklede freestyle projekter.


Selvom min blog har stået stille, har det ikke været gældende for mine hækle-projekter. De er alle freestylet, og inspirationen er ofte fundet på pinterest og så har jeg hæklet ud af hovedet og sat mit eget præg på ideerne.

1. Hæklet sky med regndråber til fætter Sofus i dåbsgave
2. My little pony til en sød dreng (Hvor fedt er det ikke lige!! Drenge kan også ha' pinke ponyer!!)
3. Sky-tæppe til fætter Sofus i barselsgave
4. Hæklet monster til fætter Elliot, da Sofus blev døbt. Maven kan åbnes og gemme på ting
5. Hæklet musik-hval til baby Frode i barselsgave (samt sengetøj med fisk!)
6. Hæklet lam til min ældstebedstevenindes søn i julegave
7. Skildpadde-rangle til min efterskolevenindes søn i barselsgave
8. Lille baby spøgelse til min mor til halloween

fredag den 26. februar 2016

At være repræsenteret i andres hjem.


 Bertas dåbsgave - Grimms regnbue!
30 års fødselsdagsgave til Laura. Billedet har jeg malet ud fra et foto af hendes lækre børn.
Super smuk luftballon givet i bryllupsgave. Bestilt hos og lavet af den dygtige Mette Marie Bang!

torsdag den 25. februar 2016

onsdag den 24. februar 2016

Engel til Laura og Frode!

En filtet engel med baby er nu landet hos familien Linder, og pynter fint ved Frodes vugge!

Baby visit og guddatter Berta, 3 år!

Mandag eftermiddag tog jeg mit forstuvede hoved under armen (samt en hulens masser gaver!) Jeg skulle endelig endelig over og besøge Laura og hendes knap 4 uger gammel baby. Samt fejre hans storsøster - min gudatters 3 års fødselsdag. 
Lidt tema-tosset er man vel altid. Laura og jeg har et eller andet med regnbuer. 3 tallet er til Bertas Grimms fødselsdagsring.
Så fint pyntet op. Til en rigtig tøsepige! Kæmpe begejstring da Berta så det!
Berta er SÅ skøn, når hun pakker gaver op - tager sig så god tid, og bliver så glad for hver eneste gave!
Der blev både leget inden og efter børnehave!
Mens lillepigen var i børnehave nogle timer, bagte Laura kager og jeg pyntede dem. Og så kom de hen i børnehaven efter madpakkerne. Derefter kom Berta hjem, vi fik sovet til middag og så skulle der fejres mere fødselsdag om eftermiddagen.
Bertas 1-års fødselsdagsgave fra os! Siden er der kommet flere figurer til og tal for hvert år. Det fortsætter vi med hver fødselsdag! Senere skal den udvides med en større ring.
Lille Frode Fisk. Så mild og elskværdig fra første øjekast!
Frugtkage alla gudmor!
Tillykke min skat - dejligt at fejre dig!!
 
De næste par dage står på rekreation, ro og ingen planer/mennesker omkring mig udover min lille familie. Jeg var rigtig godt kørende (med hjælp af smertestillende, cola og ro) starten af dagen, men så ramte muren, og jeg blev meget skidt inden togturen hjem. Ikke det bedste udgangspunkt inden en lang togtur. Turen derover var hård, og uheldigvis var pladsreservationen i familiekupé. Så på vejen hjem fik jeg en anden plads i stillekupé. Meget bedre.
Det er hårdt, at blive så syg af, at være sammen med dem, man elsker. Men det var hele turen værd.
  
 


tirsdag den 23. februar 2016

Papirklip.

I sidste uge nød vi en eftermiddag med at klippe i papir og mosgummi.
Luna og Kalle lavede MGP-konfetti og jeg fik klippet en kanin. Nu kommer påsken jo snart - endnu en af mine yndlingstider på året. Jeg er, og bliver en traditionspige!

mandag den 22. februar 2016

The only way is trough!

Hver dag sætter jeg mig ind i min bil! Jeg ved ikke længere, hvordan instrumenterne virker. Benzinmåleren kan jeg ikke se mere. Min bil har ingen buler og skrammer. Men der er noget galt med den. Der er dog ingen lamper og klokker, der blinker og ringer. Jeg skal mærke efter på instinkt og erfaring. På et splitsekund kan min bil tabe et hjul og står prompte stille. Eller motoren står i flammer og røg! Jeg må derfor dagligt varsomt trille den afsted og undgå for mange sving. Indimellem har jeg fornemmelsen af masser af brændstof, og tager på langtur. En tur der er med til, at jeg genkender min bil og det giver en masse glæde. Sådan en tur kan dog koste dyrt på værkstedet. Når det sker, sidder jeg som en sur, grædende, mokke i hjørnet med armene over kors. Frustreret over den dyre regning og med frustration over manglende viden om, hvornår jeg kunne få min bil tilbage. Men jeg får min bil tilbage. Stadig med instrumenter, jeg ikke ved hvordan virker. Men der er ukendt mængde brændstof på igen, som jeg nu skal passe godt på! Jeg har nemlig stadig min bil. Den er ikke skrottet! Jeg har dén og de mennesker der også bruger den. Det vil jeg for altid sætte stor pris på, også selvom det er hårdt arbejde at betjene en bil uden manual. 

Denne tekst skrev jeg tilbage i september på facebook. Inden jeg skulle på langtur til Berlin med min yndlings-sjællænder.
I dag skal jeg over til Laura. Se hendes nyeste skud på stammen. Baby F! Kramme hende og hele hendes vidunderlige familie!
Det er en tur, der kræver mange overvejelser, planlægning, prioritering og måske en sygdoms-pris bagefter, hvor det kan gå ud over min mand og børn.
Men selvom jeg vælger så mange ting fra, øver jeg mig også i at vælge til. Med god samvittighed.
For når man bliver så nemt (mere) syg, er det meget nemt at isolere sig og vælge alt fra. Ingen tvivl om at det også er nødvendigt, for at passe på min hjerne. For at fastholde håbet om bedringen. Men jeg bliver nødt til at mærke grænsen. For at vide hvor den er. Og der er der bare få ting (og mennesker), som er i den allervigtigste kerne. 
Der i blandt Laura. Så selvom jeg ikke ved, hvordan jeg har det dag til dag, time til time - så er denne tur vigtig nok. Smerter og træthed værd. 
Troels, min mand, er meget inde over mine prioriteringer (han har sågar fået lov til at bestemme over mig af vores hjerneskadekoordinator. WTF?! Bestemme over mig? Niks... Okay så... Jeg ved godt, at det er nødvendigt.) 
Mange ting får jeg efterhånden valgt fra, før han behøver at løfte øjenbrynet. Han er så også den første til at støtte mig, når jeg vælger det allervigtigste til.
Men alligevel er der en kamp inde i mig. Selv med en tur som denne. Jeg føler, at jeg skal forsvare det over for mig selv og andre. Hvorfor jeg prioriterer lige netop dette til. 
Jeg ved jo godt, at jeg har andres forståelse. Også Troels'. Men mit liv er et konstant energi-regnskab, og jeg er min egen bogholder. For meget overvægt til den negative side, kan give et lynhurtigt skred.
Og hvis jeg lige netop den dag (hvor jeg har valgt noget til) rammer en virkelig dårlig dag - HVOR meget skal der så til før jeg ændrer kurs? (Der er min mand og jeg ikke altid enige. Alligevel har vi fået et stærk ståpunkt til at snakke os godt igennem udfordringerne.)
Graden af følgerne er så svingende. Det er aldrig væk. Men afstanden fra udholdeligt til fuldstændigt ulideligt er lang. Der er så mange punkter i mellem, og det svinger konstant i løbet af en dag. For det meste i den udholdelige ende. Hvis jeg vel og mærket er mest selv, eller har meget lidt uro omkring mig.
Lige med denne tur, har jeg været meget målrettet. Jeg VIL afsted. Jeg har brug for det. Det er et døgn, og så er jeg hjemme igen. Ikke for meget. Men stadig nok til at jeg kan komme lidt væk fra det hele, og få tanket godt og grundig op på veninde-kontoen. Derudover skal jeg være ved min guddatters side tirsdag morgen, når hun fylder 3 år. Det bliver så stort!

 Lev livet. Også midt i din kamp. Vi har det kun med sikkerhed lige nu!

Hjemmelavede mikrofoner! DIY!

 
Vi fandt på en sjov kreativ aktivitet i lørdags. Jeg havde alle materialer hjemme, så det var lige til at gå til. Vi limede styropor æg på tomme toiletruller, limede en bund på af pap, og malede dem.
Så var de klar, da Lunas veninde kom, og den fik gas med pynt og glimmer.  
Inden MGP gik løs i fjernsynet, fik de skrålet løs på værelset i deres nye mikrofoner! Vi snød nemlig, og hørte sangene på TDC play, før det blev vist ;)
Men så havde de også deres favoritter inden og kunne nynne med på sangene.
Fantastisk aften! Det hele værd!

søndag den 21. februar 2016

Mgp-party for 2!

I går aftes så vi MGP - som størstedelen af DK's børnefamilier.
Efter at jeg stoppede i praktik, har jeg stødt fået det bedre. Det er små spæde skridt - ikke kvantespring. Primært når jeg er helt selv. Men min bedring er ikke, som når man kommer sig over alm. influenza.
Det kan så lynhurtigt gå tilbage. Som en trappe, hvor for store trin, vil kunne få mig til at snuble og vælte flere trin ned.
Så da vinterferien nærmede sig, var jeg SÅ fristet til at holde en fridag med hvert barn på hver sin dag. Men det vil koste i regnskabet. (Dertil kommer, at jeg skal sove lur hver dag, for at kunne have mine "lufthuller" - som en anden baby.)
Men vi havde en uge inden ferien planlagt, at hvis jeg var okay kørende, skulle vi fejre MGP herhjemme med en af Lunas bedste veninder. Og som Troels sagde - jeg kan ikke det hele.
Slet ikke fordi at jeg også har orange billetter til babyvisit hos alleryndlings Linder i morgen. En dags overnatning.
Vi blev enige om herhjemme, at en enkel aften med udskejelse ikke burde vælte læsset ift. at jeg kunne komme af sted i morgen, mandag.
Det vil dog være at presse citronen, hvis jeg også havde holdt bare lidt vinterferie med børnene. Det er der, jeg bliver allerhurtigst presset og kan blive meget syg efterfølgende. Når jeg er selv med mine egne børn, selvom vi kun er hjemme i huset.
Så børnene kom af sted i SFO og børnehave.
Jeg nød godt af lufthuller i sidste uge, hvor jeg fik løbet, cyklet og fik begyndt at blogge.
Og i går havde jeg et godt udgangspunkt. Jeg fik min lur, Luna og jeg havde forberedt lidt kreativt og fået pyntet en masse fint op.
Dem der kender mig, ved at jeg er "frøken-rød-tråd". Jeg går ikke ned på kreative ideer, og jeg elsker at give den gas med det kreative. For mig er overskud en svær definition og individuelt. Det er ikke ift. mine kreative projekter, at min udfordring og begrænsning ligger (på de gode dage i hvert fald).
Så aftenen i går afspejler det, som jeg er allerbedst til lige nu. At gøre en fest ud af ingenting :)
Høreværnene skånede hovedet, mens jeg koncentrerede mig om maden.
I dag har jeg været mere mærket af følgerne - men ikke sendt til tælling.
I nat var noget andet - hjernen stressede, smertede og sved. Jeg vågnede mange gange og sov uroligt. Nåede at fortryde mange gange - for var det nu sket med den babyvisit-tur i morgen...
Men har ladet op i dag og fået slappet godt af med mine tre. En lang lur blev det også til.
Så i morgen skulle jeg meget gerne af sted :)