Søg i denne blog

mandag den 31. oktober 2011

Hårbøjler til salg :)

Mangler du en lille adventsgave, lidt jule-accesories eller en julegave til datteren, niecen eller lign?? Så var det måske noget med en hæklet hårbøjle? Størrelsesmæssig egner den sig nok bedst til børn :)

Pris 85 kr. INKL. porto :)
Mail mig på christina@ennemark.dk, hvis der er en du ønsker at købe :)

5 tørklæder til salg :)

Står du og mangler lidt lunt til halsen eller en fødselsdags/julegave til veninden eller din mor?? Var det så ikke noget med et trekants tørklæde med stjerner til bare 220,- INKL porto? :)
Mail mig med nummeret på det tørklæde du ønsker at købe til christina@ennemark.dk
 Nummer 1.
 Nummer 2.
 Nummer 3.
 Nummer 4.
Nummer 5.

SKØNT ur fra Urkompagniet.dk!!

Jeg er nu en meget lykkelig ejer af det fineste Nixon Player Gold fra Ur Kompagniet, som er en fantastisk side med et kæmpe udvalg af skønne ure til både kvinder, mænd og børn! Uret er en sponsoreret gave, og derfor vil du nu kunne finde et link til deres hjemmeside i højre spalte, og jeg vil absolut anbefale alle at kigge forbi deres side og huske dem næste gang du skal have et nyt ur :) det vil jeg uden tvivl selv gøre, da min kæreste og jeg gennemsøgte hele Århus for et par måneder siden og fandt først til sidst et ur, der matchede vores kriterier. Vi søgte et "tidens mode"-ur, men næsten alle guldsmede, urmagere og magasiner havde primært tidsløse klassiske ure og ellers faldt de ikke rigtig i vores smag. Men nu kender vi et sted online, hvor vi både kan shoppe hjemmefra OG finde rigtig mange ure der falder i vores smag!

søndag den 30. oktober 2011

Lækre sager!

Med mig til tøsehygge igår, havde jeg en gave med til Julia. Flagranke er nok lidt old news, når man har blogget i et par år... men synes stadig den er lige skøn - så Julia skulle da have én (og synes der er en rigtig cirkus-stemning over den, lige som Julia kan lide det!)
Min hjemmelavede gave til pakkelegen - den rendte Laura med, som svineheldigt smuttede hjem med hele TRE GAVER - vel og mærket efter kun at have slået EN SEKSER!! De to andre gaver kan hun takke mig for, da jeg måtte sende dem videre på to 1er ;)
Lidt stof var med i pakken også :)
Jeg vamdt dog selv to gaver, så skal ikke klage ;) Super sød billedramme og perlefigurer fra Louise og tre rigtig fine juletræs ophæng fra Julia :) Jubii, de er lige mig!!

Den skønneste dag!

Igår havde jeg en super hyggelig dag med de dejligste tøser, som jeg har lært at kende via blogland og forårsmarkedet, og som er havnet lige i hjertet på mig <3
Vi fik et fantastisk kursus i at lave cupcakes af den suveræne Hausfrau som har Cupcakefabrikken.
De fem cupcakes på 4. billede er mine :) Alle de andre fine fine cupcakes er lavet af de søde piger jeg tilbragte dagen med!!
Efter endt kursus spiste vi en fantastisk tapas-sammenskuds-middag og havde pakkeleg, hvor gaverne var hjemmelavet! Hvad jeg både kom med og vandt, det viser jeg i næste indlæg!

fredag den 28. oktober 2011

Tyvstart på julen + færdig køkkenkrog!

I skrivende stund venter jeg på en barslende veninde, der lige kommer forbi og drikker en kop kaffe, inden jeg skal på arbejde. Denne morgen er afsat til mor-tid, så månepigen er for en halv time siden kommet i børnehave. Derfor er der lige tid til at vise lidt billeder frem af vores fine køkkenkrog, der nu har fået skyggelister og kun mangler en enkel fodliste i et hjørne. Jeg er SÅ lykkelig over den bedre halvdels arbejde med tapet, maling og lister de sidste 14 dage :) i mens har jeg brugt tid på de huslige opgaver, kreative projekter og begyndende juleforberedelser... derfor havde jeg fundet en lyseblå ledning fra fakta og en stjernelampe frem, som var købt sidste efterår (men nåede ikke at komme op sidste jul). Og vupti - så var den pludselig sat op i går aftes og vi var begge ellevilde da der kom lys i og den bare lyste hele rummet op! Også stor begejstring fra Luna i morges ;)  

torsdag den 27. oktober 2011

Efteråret bragt indenfor!

De fine agern, som falder af egetræerne i efteråret, elsker jeg!! Nu har vi fået nogen indenfor, men der er sket en lille ændring. For har udskiftet agern-nødderne med aflange orange cernit kugler, som er limet fast med allround lim :) En lille efterårssyssel jeg lavede med Luna i går!

tirsdag den 25. oktober 2011

"Skat, suppe er altså ikke for mænd!"

Hvad er det lige med mænd og kød?? Ja - jeg har altså en rigtig mand, hvis rigtige mænd ikke spiser suppe... Efter at have set dette indlæg hos Carlas Cafe, ja så har jeg haft lyst til at prøve den suppe lige siden!! Mmmm altså, det lød jo som himmelsk smag af efterår!!
Og det smager sådan!!! Er vild begejstret og glæder mig til rester i morgen aften :)
Indlæggets oveskrift er min kærestes udtalelse INDEN maden var færdig... Men altså helt ærligt - når JEG laver maden, så bestemmer JEG menuen :) Og han måtte også erkende at det er den bedste suppe, som jeg har serveret udover tomatsuppe med kødboller og pasta, som han jo godt kan lide ;)
Den eneste afvigelse fra opskriften var chiliflager i stedet for frisk chili! Tak for opskriften Mette - den er LÆKKER!

Den voksende mave!

Lillebror 24+2 <3 <3 <3

søndag den 23. oktober 2011

Efterårsstemning!

Juletiden er uden tvivl min yndlingssæson... Dernæst kommer efteråret! Jeg elsker traditionerne forbundet med efterår og vinter, og jeg kan slet ikke starte tidligt nok på julerierne :) Allerede nu hører man mange beklage sig over at juleslikket og -pynten har fundet plads på hylderne i supermarkederne... Men jeg klapper i mine små hænder og NYDER det :)
Dog venter jeg liiige lidt med at pynte op herhjemme, så lige disse dage har vi trukket efteråret indenfor og i dag har vi endelig fået skåret hul i vores græskar. Han er blevet lidt blød i bunden efter at have stået uden for i nogle uger, så nu må vi se hvor længe han holder facon som græskarmand!
Derudover har jeg fået syltet kvædemarmelade med kardemomme og citron, samt æblejulemarmelade med kanel og nelliker... Ikke udfra opskrift, men bare lige lidt eksperimenterende...Theresas julechai har jeg også fået lavet, så nu hvor Luna lige er blevet puttet hen for at sove til middag, ja så tror jeg at jeg vil op på sofaen, have fødderne op, se noget tilfældigt i fjernsynet samt sy videre på mit tæppeprojekt til Lillebror :)

fredag den 21. oktober 2011

3 stofpakker tilbage!

Jeg har nu gjort op hvad der tilbage af stofpakkerne fra denne omgang stofsalg.

Og der er 3 PAKKER tilbage :)

I hver pakke er der 11 stykker stof, min ca. 30*40 cm, men størstedelen af stofferne er større eller meget større end det, da jeg har klippet, som det lige passede!


Pris: 225 kr. inkl porto til DK og 250 kr. udenfor DK!

Der er ikke mulighed for drenge- eller pigepakke, samt en særlig pakke!

Hvis du er interesseret skal du bare skrive en kommentar i dette indlæg og så sende mig en mail med din adresse til christina@ennemark.dk og så sender jeg kontooplysninger!

torsdag den 20. oktober 2011

Patchworkbold til en skøn lille pige!

I søndags var vi til barnedåb og min granfætters lille datter skulle selvfølgelig have en patchwork bold, som er min nye dille :) Derudover fik hun "De små synger" sangbog og "Elephant Love" plakaten fra Going Danish. Sjovt nok var bordkortene udskåret som elefanter ;)

mandag den 17. oktober 2011

Nu også tante-to-be!!!!

Arjmen år 2012 bliver bare så fantastisk!!! Til februar har jeg jo termin med vores nummer 2, og til april skal min svigerinde og hendes kæreste have deres første barn!!! Det er bare super godt timet - selvom de da virkelig har formået at skjule deres planer godt og bildt os en masse ind, så vi ikke troede de ville begynde på projekt-baby nu ;) men jubiiii at de gjorde, for så falder både vores barsel sammen og de små fætre eller fætter/kusine kommer til at have så meget glæde af hinanden!!
De ved endnu ikke køn, men det skulle ikke forhindre mig i at komme med den første gave, er jo ved at gå helt bananas over den fantastiske tanke at skulle være tante - og så endda til en af mine allernærmeste veninder!
Den lille ny har fået et startsæt fra småfolk og så en hjemmelavet patchworkbold i fasterens yndlingsfarver og også i nogle farver, der kan gå til begge køn!