Søg i denne blog

onsdag den 18. maj 2011

Dagen i dag!

En morgenåbner i SFOén, 3 timer i skolen samt 1 time i SFOén er blevet udskiftet med sofahygge og pasning af denne snottet savle-frans, som er ramt af forkølelse og hals-onde! Faderen var hjemme ved hende igår og i dag er det min tur. Hun er knap så sløj og pylret i dag, så der er bedring. Natten til i dag har heldigvis også været mere rolig - de forrige nætter har hun haft noget svært ved at sove, fordi halsen gjorde ondt og næsen var godt stoppet til.
Jeg har moret mig sådan over hende de sidste par timer. Hun er nemlig begyndt at komme med nogle rigtige guldkorn-sætninger. I morges lød det sådan, da hendes næse løb og skulle pudses: "Moar! Min næse! ....Min næse den falder ud!!!" Simpelthen det skønneste udtryk...
Vi har fået et nyt tæppe til Luna til sofaen! Jeg var en af de heldige, der nåede at få fat i et af Ullas helt fantastiske babytæpper. Der var vist røget 4-5 stykker, da jeg kom ind på hjemmesiden, men mit absolutte yndlings tæppe var ikke solgt. Yihaa, hjem til os kom det... (for nu har jeg jo solgt lidt mere efter markedet, så jeg må godt købe lidt til os selv... ikk?)
Maleriet, som jeg havde med til markedet, er kommet op at hænge derhjemme... Jeg har virkelig tænkt på vores eget hus og stil, da jeg malede billedet, så er kommet frem til, at det skal vi da have op at hænge over sofaen! Farverne passer så godt ind, og der kommer mere og mere en gennemgående tråd i hele huset ift. farver, Lunas vægmaleri og møbler :)

8 kommentarer:

  1. Rigtig dejlige farver på maleriet:-)og god bedring. Kh Christina

    SvarSlet
  2. Jeg holder meget af at følge din blog, fordi den netop er smæk fuld af farver...og fordi du er så kreativ... :o)
    God bedring med lillepigen... :o)
    Knuss

    SvarSlet
  3. Kære i to håber i får hygget jer og at næsen snart må finde sin plads igen ;-) Husk at skriv det ned for man glemmer dem.

    Knus

    SvarSlet
  4. Ej, det er jo mit billede..... altså drømme-billede, som jeg skrev så var jeg ikke så sikker på at det ville hitte liiiige så meget hos min mand som det har gjort hos mig.... farverne skal langsomt integreres her hos os ;o)
    Rigtig god bedring til din skønne datter.

    De kærligste hilsner
    Jill

    SvarSlet
  5. Åh det lille pus, god bedring med hende. Tæppet er virkelig fint og i nogle skønne farver!! Det kan jeg godt forstå du faldt for. Kram Anette

    SvarSlet
  6. God bedring til den lille mus. Og p.s. min mor siger, at der er en henvisning til dig i det nyeste Ingelise blad med en fin beskrivelse af din blog. Sejt! :-)

    SvarSlet
  7. Utrolig flot tæppe!! Jeg er simpelthen bare så stor fan af din blog, inspirende, varm og fuld af hygge!!!
    Rigtig god bedring til din lille Luna.
    Kh. Louise S - mor på barsel:-)

    SvarSlet
  8. Virkelig lækker blog du har dig! :) Elsker alle dine farver.. Og det billede er da bare for fedt! :)

    SvarSlet