En ulykke kommer sjældent alene...?

Jeg ved snart ikke, hvordan jeg skal starte dette indlæg... Men jeg ved, at jeg har brug for at åbne op og fortælle om den dag i torsdags, som har medført et forfærdeligt chok i kroppen samt ked af det-hed.

Min blog handler jo meget om min kreative projekter, men til dels også mine børn. Jeg ved dog godt, at det er billeder, hvor der er strøget glans og sukker ud over, fremfor billeder af min datter i hendes hysteriske anfald og en overtræt baby, som ikke vil sove til middag. De billeder har vi nemlig også... Hvem har ikke det? Men det skønne ved bloggen, er at jeg selv kan bestemme, hvad jeg vil vise frem. Og hvad jeg vil fokusere på og huske på fremad.

Men som med Troels sygdom og operation (som er flyttet til på tirsdag i stedet for i onsdags), så er der bare nogle ting, som er private, men som jeg alligevel også har brug for at skrive om, for de ting er noget, der fylder meget! Og lige nu er der lige dette "bump", som jeg har brug for at skrive om, før jeg laver (lidt ligegyldige ift) indlæg om fx det sengetæppe, jeg har syet i barselsgave eller den kage vi fik forleden...

Jeg har altid frygtet:

1. At nogen af mine nærmeste eller tæt på os kommer noget til
2. At gøre skade på andre

Begge ting skete i torsdags - helt uafhængigt af hinanden! Men på næsten samme tid!
Så sent som om morgenen, tænker jeg i bilen på vej ud af indkørslen, at jeg virkelig frygter en dag at køre én ned, fordi at det er svært at orientere sig ordentlig pga. hæk. Og der kommer mange løbende forbi på fortovet og også børn på løbecykel m.m.

Da jeg så kører hjem fra babybio ved middagstid (hvor jeg var afsted med min søster og se The vow - en film om trafikulykke og hukommelsestab), vælger jeg at køre udenom byen (Århus) og kører derfor langs vandet og ender nede ved Tangkroen! Hvad jeg har glemt, er at der i Kristi Himmelfartsferien er Kræmmermarked og MANGE mennesker. Jeg tager en hurtigt beslutning om, at køre en anden vej end hvad jeg først ville. Dette betyder at jeg skal svinge til højre to gange lige i streg, og derfor over to fodgængerfelt. Der er mange mennesker og cyklister, men jeg kan køre over de to fodgængerfelt uden at stoppe. Jeg ser dog ikke den dame, der går lige ud foran min bil ca. 20 m efter fodgængerfeltet. Hun ser sig ikke for, og har travlt med at komme over til en bus. Jeg når ikke at se hende, da jeg kigger bagud for cyklister.
HELDIGVIS slap hun med 2 sting og en forslået krop. Politiet kom, efter ambulancen kørte på skadestuen med hende, og jeg bliver ikke sigtet. Det var et heldigt uheld, sagde politiet!
Men hold nu op, hvor var det en grim oplevelse. Den sidder dybt i mig.

Men desværre er det ikke nok forskækkelse den dag.
Da jeg kommer hjem og venter på et afsluttende opkald fra politiet, efter de havde været oppe på skadestuen, kommer to naboer over... Vores fælles tredje naboer står midt i en meget ulykkelig situation. Deres datter, Lunas legekammerat, er blevet sparket i hovedet af en hest. De mere konkrete detaljer, vil jeg ikke ind på, men hun har været i stor livsfare og er blevet opereret i hjernen i mange timer.
Vi håber nu på at alt går godt og at hun snart kommer hjem igen og uden alt for mange mén! Den dybeste respekt herfra til de utrolig dygtige læger og en fanastisk stærk pige!!! Ift. lægernes første melding er det et mirakel at hun lever!!

Vi ber for hende, og håber at I også vil!