To søstre!

Vi kender de dejligste to søstre! To søstre der, på den mest brutale måde, er blevet revet fra hinanden og deres vante dagligdag! Den ene ligger på intensiv. Den anden må undvære hendes lillesøster og deres forældre i hjemmet, men har heldigvis den kærligste mormor til at være hos hende, og så vidt muligt føre en fortsat hverdag med skole, rutiner osv.
Situationen er ulykkelig... og alligevel formår de to søstre at kæmpe så ufattelig meget på hver deres måde... Vi tror og håber på, at de to søstre snart forenes - mere end bare besøg på sygehuset.
Storesøsteren har været herovre nogle gange den sidste uges tid, og hende og Luna har hygget sig meget. Det virker lidt som om, at de kan finde trøst i hinanden, for selvom de er skånet for meget, så er de alligevel ret skarpe og bekymrede.
Der har været stor begejstring hos de to søstre for mine Tusindfryd-dukker samt min egen Tusindfryd-dukke Eva. Derfor blev en hurtig beslutning taget, og den dukkedreng jeg var ved at lave til Luna inden ulykkerne, blev til en lyshåret pige i stedet for med lyserød kjole, og hun skal gives til den lille mirakel-pige. Og den mørkhåret dukkebarn med blå kjole er til den stærke storesøster.
Det er nok det kreative projekt, som jeg har lagt allerflest følelser i... da jeg var ved de sidste detaljer, rystede jeg helt og var meget følelsesladet... Pga. disse fantastiske stærke søstre... Disse dukker er intet ift. den smerte jeg ville ønske, at jeg kunne tage fra den familie i stedet... Men jeg håber at dukkepigerne kan følge dem i mange år - og minde dem om en tid, hvor de virkelig holdte sammen... på trods af stor afstand...

Jeg har det selv bedre. Jeg har fået hvilet, bearbejdet ulykken på mange måder (bl.a. ved at sy disse dukker om aftenenen og når der har været en ledig stund den sidste uge) og fået besøgt samt snakket med hende, som jeg ulykkeligvis kørte ned. Jeg er stadig noget påvirket, og kan godt mærke der skal tid til, før jeg ikke ser ulykker overalt og er helt tryg igen ved at køre bil...