Søg i denne blog

fredag den 29. marts 2013

Påskesyslen med børn!

Jeg har rigtig fået påskesyslet i år - både i sfo'en, hvor jeg arbejder, men også herhjemme! Her har vi lavet tre kaniner ud af toiletruller, som Luna har malet og tegnet snude på. Jeg har klippet og limet :)
Søde påskekyllinger - lavet af Luna og Kalles fødder og hænder, pyntet med fjer af Luna :)
Et påskeæg af karton er pyntet med krøllet silkepapir - lavet i sfo'en, som aktivitet med ungerne :)
Et lille påskeæg-ophæng :)
Lidt påske papirklip :)
Til sidst en kanin-guirlande i regnbuefarver :)

Glædelig påskedage til jer alle :)

tirsdag den 26. marts 2013

Vægmaleri in proces!

Vi er for tiden i fuld gang inde i dette værelse! Det skal nemlig være Kalles værelse, når det er færdigt :) Og den stor hvide væg for enden er ikke så hvid mere ;)

mandag den 25. marts 2013

Lille påske idé fra Tina Dalbøge!

Idéen er ikke min, men Tina Dalbøges! En super sød påskeaktivitet, man kan lave med sine børn! Æggene laves af vatrondeller dyppet i lidt maling blandet med hvid lim og lidt vand. Du kan finde mere vejledning i denne e-bog ;) se flere af hendes e-bøger her :)

lørdag den 23. marts 2013

Nye navneskilte!

Min kæreste har lavet disse fine skilte til ungernes værelser! Han har printet skriften ud fra word, og så skåret bogstaverne ud i mdf-plade :) derefter har han grundet og malet dem!

fredag den 22. marts 2013

Påskeferie for døren!

Idag for vi påskeferie, ihh det bliver godt! Vi holder lidt pause fra det intense arbejde med Kalles værelse, og skal hygge en masse med dem i næste uge. Selvom vi har og har haft travlt med at renovere det ene værelse, som skal blive til Kalles værelse, ja så har vi også påskepyntet og -hygget lidt derhjemme her på det sidste...
Påskeæg til farmor, som Luna var på forlænget weekend ved sidste weekend...
Luna maler påskeæg med vandfarver :)
Påskeæg på troldgrenen!
Apropos fugle- og mandelæg fra Anthon Berg - her puttet i "cellofan"pose med endnu et hama påskeæg, denne gang til Lunas højt værdsat medhjælper i børnehaven, som desværre stopper i morgen!
Har fået det fineste gækkebrev  - ikke af Luna. Troede faktisk det var fra vores fætter Elliot! Var så overbevist, at jeg slet ikke kunne gætte det, da det viste sig ikke at være fra ham... så endte med at gætte på to fra Kalles vuggestue, som det heller ikke var fra... Og så var det saftsusme fra Buster ;) så jeg skylder påskeæg :)
Super sød påskekylling fra Luna, som hun har lavet i børnehaven. Vingerne er hendes håndaftryk :)
Lidt påskepynt :)
Påskehøne-maske, som Luna også har lavet i børnehaven :)
Påskeblomster (også til medhjælperen i Lunas børnehaven)!

torsdag den 21. marts 2013

Anthon Berg påskeæg med lakrids!

Mmmm vi har testet LÆKRE påskeæg/fugleæg, samt mandelæg fra Anthon Berg! De er saftsusme gode!!! Jeg er ellers ikke så pjattet med marcipan, så derfor er Anthon Berg æg normalt ikke mig... men skal lige love for, at det har ændret sig nu!
Jeg er generelt vild med kombien chokolade-lakrids, og marcipan-lakrids-chokolade holder altså også bare!
Jeg har smagt forskellige kendte mærker, som Fazer og Marabou, som har leget med lakrids-chokolade kombien! Men jeg har ikke været helt overbevist... for synes det nogle gange godt kan smage lidt syntetisk... Det er dog slet ikke min oplevelse her! Tværtimod synes jeg at disse æg virkelig er delikate! Nok fordi at lakrids-smagen er meget intens, men stadig ikke for dominerende (til min smag!)
Og så er prisen ikke høj, men ca 20-28 kr. (Lige nu fåes mandelæggene til 17,95,- i flere netto).
Køb dem!! (Jeg har haft flere poser i kurven, både til os selv og gaver, siden vi testede en af hver slags.)
Som sidste billede viser, er jeg i fuld gang med at male lige nu! Nemlig den ene væg inde på Kalles værelse! Så al min fritid går mere eller mindre på at få malet videre. Da æggene kom med posten, var jeg i fuld gang med at male, så de kom på det helt rigtige i-sukkernød-tidspunkt ;)
Med i posen var også lidt påskekrea-materialer, så det skal vi hygge os med i påskeferien, som vi får i morgen!

(Dette er et sponsoreret indlæg, hvor vi har fået et produkt for at teste og anmelde det på bloggen. Det står mig frit for skrive det jeg mener, og jeg kan stå inde for min anmeldelse!)

mandag den 11. marts 2013

Dråbepige!

Min grandfætters datter har fået denne lille dråbepige (inspireret herfra) i gave, en dag vi besøgte dem i februar! Synes selv hun blev noget så kær ;)

søndag den 10. marts 2013

Lidt til kaffen!

Glædelig søndag til jer alle - håber dagen er afslappende og hyggelig, uden alt for mange tømmermænd, sygdom, træthed eller andet :)
Her har vi selv sygt barn for 4. dag i træk med høj feber... vores bud er enten tænder, influenza eller lussingesyge... men vi ved det ikke med sikkerhed. En ting er sikker - han er godt nok skidt, min lille Kalle :(
Så jeg kunne godt trænge til lidt kage til kaffen ;)

lørdag den 9. marts 2013

Gaver til Berta!

Den skønne Laura har fået den dejligste lille Berta, og hende har jeg været så heldig at hilse på - kun 6 dage gammel :) Hun fik en hæklet kanin, som jeg har freestylet efter denne kanin!
Et syet tæppe blev det også til. Strygemærket med fuglen er fra Xo Ein Ding, købt i Butik Smuksak :)
Både Berta og hendes storebror Buster fik et maleri, malet med vandfarver. Motiverne er deres stjernetegn :)

fredag den 8. marts 2013

Vores hverdag beskrevet med få ord!

Søskendekærlighed!
 Venindehygge!
 Latter!
 Dejlige naboer, der overrasker med oste/pølse-fad!
 Hjemmebagte hindbærsnitter!
 Kaffegæster!
Påskeblomster fra vores datter!