Søg i denne blog

mandag den 26. august 2013

Meningitis - at blive revet ud af sin hverdag!

Advarer om langt indlæg med mange billeder (billeder taget med min mobil)!
Fredag d. 14. juni 2013 blev en helt anden dag, end hvad jeg havde forestillet mig, da vi stod op! Jeg kunne godt mærke en begyndende hovedpine, da jeg vågnede! Jeg havde heldigvis en fri-fredag, så jeg skulle ikke på arbejde! MEN! Havde lovet børnene en fridag og havde også meldt det i institutionen! Og min samvittighed var ikke til at sende dem afsted alligevel, selvom det var det jeg egentlig allermest havde lyst til! Så jeg dopede mig med panodil og tog dem med ind og se Sculpture By The Sea i Århus, som jeg havde aftalt med Luna flere dage før!
... Kunst?
Vi var ret imponeret over de fine skulpturer- jeg holdt den rimelig kørende, men mest fordi at det var jeg tvunget til!
Hjemme igen - mor nu med knaldende hovedpine! Hurtigt det nemmeste mad i begge børn og så fik jeg Kalle puttet i barnevognen og Luna fik en slikkepind og så en film, mens jeg sov halvanden times tid! Havde det endnu værre da jeg vågnede, og da Troels kom hjem lagde jeg mig igen!
Ved 18.30tiden vågnede jeg op pga. smerterne i hovedet og græd!! Tog noget smertestillende, opdagede feber og kastede så det smertestillende op, samt en masse vand og grønt slim (undskyld, men det var nu sådan det var!)
Ved 21tiden tog vi til vagtlægen (Naboen kom og lyttede efter børnene)! Vi tænkte selv noget migræne oveni en omgang slem forkølelse, måske noget bihulebetændelse (havde været meget tilstoppet i dagene op til). Da vi holdte på parkeringspladsen inde ved vagtlægen i Århus, fik jeg ondt i nakken og ryg, og nåede også at kaste vand op en gang til lige inden vi kom ind til lægen!
Han nævnte meningitis, men mine infektionstal var helt fine, så han var ikke bekymret for det! Dog turde han ikke sende mig hjem, så jeg blev indlagt på Amtssygehuset til observation og smertebehandling, og ville nok blive udskrevet dagen efter!
Men på amtssygehuset blev jeg modtaget af en læge som undersøgte mig helt indtil kl. 02 natten om natten! Hun var sikker på, at der var betændelse et sted pga. feberen. Jeg fik taget en del blodprøver (alle fine, på nær en der var på grænsen til at være for høj), blev røntgenfotograferet og til sidst tog de en rygmarvsprøve (der kl. 02 om natten!!) ! DEN fældede meningitis - hjernehindebetændelse!
Så det blev opdaget tidligt - før det viste sig i infektionstal og blodprøver! Så er lykkelig for at være blevet taget alvorlig af en læge, som ikke gav op!
Kl. 03.30 startede medicinbehandlingen - og blev pumpet med forskellig medicin ind gennem årerne uafbrudt de efterfølgende 24 timer!
Bang! Så lå man der! Indlagt og med venflon i begge hænder! Lørdag eftermiddag blev jeg overflyttet til Skejby Sygehus og var i isolation det første døgn, fordi de ville være sikre på, at det ikke var en af de farlige smitsomme bakterier! Det var det ikke! Men om det har været forårsaget af virus eller bakterie er aldrig blevet opklaret, på trods af en masse blodprøver og dyrkning! Men de hælder til virus - som er mild sammenlignet med bakterie! Dog synes jeg stadig det har været NOGET barskt og stadig er!! Og ville hellere føde igen!!! Jeg var indlagt i 11 dage, hvor de sidste 5-6 dage kun var med antibiotika behandling, og det var mest som gardering, HVIS nu årsagen var bakterie!
Jeg havde det meget skidt på sygehuset! Hele mit sansefilter føltes helt slået ned, jeg var bl.a. enorm lyd og lysfølsom, havde mange smerter i nakken, var ikke i stand til at sove pga. "hjerneflimmer" og binyrebarkhormon og så havde jeg svært ved at gå pga. afkræftede ben og en hjerne, der ikke kunne få benene til rigtig at flytte sig!
Jeg havde ganske få besøgende - simpelthen fordi min hjerne hurtigt brændte ud!
To lidt utrygge børn, der ikke ville hen til mig eller røre mig! Tror jeg så farlig ud! De kom ikke meget med ud og besøgte mig - Kalle kom to gange og Luna tre gange! Jeg var meget skidt og brugte meget energi, når de var der - og det var tydeligt at de havde svært ved at se mig ligge der!
Kuk kuk! Op til mor skulle han I HVERT FALD ikke, men kilde det kunne han godt ;)
SMUKKE blomster og chokolade kom som det første fra min dejlige efterskoleveninde!
Maden var altså ikke helt skidt, var imponeret - meget forskelligt blev der serveret og også sundt mad!
Regnbue-blomster fra min kære Laura! D. 23. juni skulle jeg have stået gudmor til hendes smukke Berta! Men dåbsfesten endte desværre uden mig! Jeg kæmpede ellers bravt for at blive klar, men dagen inden fik jeg tilbagefald og fik feber! Med det kæmpe hjerte Bertas mor og far begge har, valgte de at udskyde selve dåben og kun holde festen! Så jeg G L Æ D E R mig til snart at skulle bære Berta op til døbefonden!
De fedeste engangslippers fik jeg til at tage på, når jeg var ude af sengen! I meget moderne farve he he... Var først rigtig ude af sengen onsdag (blev indlagt fredag), hvor jeg selv hentede min morgenmad! Det var et kæmpe skridt!
Fik de smukkeste buketter - og de blev ved med at komme, selv når jeg tænkte at nu kunne der da ikke komme flere!!
Sygeplejerskerne kaldte min stue for "blomsterbutikken" :)
Blev syg lige midt i jordbærsæsonen, men min skønne søster sørgede lige for smagen af de søde danske jordbær, mmm!
"De søde mellemmåltider" er et koncept, Skejby kører for at højne livskvaliteten for patienterne og hjælpe til at få appetitten op! Skal da lige love for, at der var rigeligt med frugtgrød og kager m.m! Ikke kæmpe portioner, men der var både kage til eftermiddagskaffen, dessert efter aftensmad og noget sødt eller ost til aftenkaffen! Den første uge røg der næsten 3 kilo, men til sidst havde jeg mere appetit, så der kom der vist lidt på igen ;)  
Wilma - en ordentlig basse, som er syet af ren kærlighed (efter Tusindfryds bog) og er en af Bertas dåbsgaver fra os! Numsen blev syet i hospitalssengen - det var det sidste jeg manglede (udover kjolen), inden jeg blev syg (sad og syede skuldrene sammen, aftenen inden jeg blev indlagt)!
Smukke smukke blomster fra Bertas bedsteforældre! Jeg havde endnu ikke mødt dem på dette tidspunkt, så var enormt rørt over den tanke de sendte mig!!
Et meget personligt billede! Men jeg har det godt med at vise jer det, og jeg glædes ved at vide, at jeg er videre nu, men at denne tid i mit liv ikke kan viskes ud! Den indebar mange smerter, mange frustrationer, mange tårer, en følelse af fuldstændig afmagt, men samtidig også den største kærlighedserklæring - nemlig omsorgen fra min familie, mine venner, mine kollegaer og følgere på instagram!
En lille tekst til et billede, der hænger på afd. Q1 - synes det er så enormt sigende og det var lige sådan jeg havde det, da jeg blev udskrevet tirsdag d. 25. juni 2013!
Hjemme igen! Dette billede er taget lige efter, at de var kommet hjem fra vuggestue og børnehave den dag, hvor jeg var blevet udskrevet!
Nu skriver vi snart september, og jeg er fortsat sygemeldt! Jeg er tilknyttet en neuropsykolog, skal til en alm. psykolog og har også opfølgende samtaler ude på Skejby Sygehus!
Infektionen er væk - men min hjerne er stadig påvirket og skal hele! Den er forstuvet kan man sammenligne det med! De snakker også om at det er ligesom en slap muskel - den er der stadig, men skal trænes op! Jeg kæmper rigtig meget med meget lav mental energi, træthed, hurtig udbrændthed, hukommelsessvigt, manglende overblik, koncentrationsbesvær og har meget svært ved udtænkning og problemløsning - der kan jeg gå helt kold!
Min hjerne vil komme sig helt, men det tager tid siger de, og jeg kan måske opleve følgevirkninger et par år efter! Men alt i alt, er der sket rigtig meget bedring siden indlæggelsen og jeg begynder at affinde mig mere og mere med situationen og acceptere at det tager tid!

19 kommentarer:

  1. Sikke en skrækkelig oplevelse og rørende fortælling. Jeg kæmpede virkelig for at holde tårerne tilbage! Det er utroligt, hvor meget skade, sådan noget kan gøre, selvom det blev opdaget tidligt. Jeg ønsker dig fortsat rigtig god bedring og håber, du slipper for at vente flere år, før det er helt væk.
    KH Line

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare fantastisk at du kom til en så stædig læge der bare blev ved med at søge svar - tør slet ikke tænke den anden mulighed til ende...
    Men sikke en omgang på trods af tidlig opdagelse og hvor er det flot beskrevet - og hvilke fantastiske venner og familie :)
    Vil ønske dig fortsat rigtig god bedring - op til 2 år er lang tid, jeg håber for dig at du slipper med kortere tid ;)

    SvarSlet
  3. Sikke en omgang. Og gudskelov det blev opdaget så tidligt! Dejligt at du har så mange gode venner og en skøn familie som holder af dig. Meget bevægende fortælling.
    /Rikke

    SvarSlet
  4. Hold da fast... Sikke en omgang *knus*

    Jeg håber virkelig at du kommer hurtigt over det, og videre med dit liv - for det må være meget hårdt at ens hjerne driller en på den måde...

    Tak fordi du delte det!

    SvarSlet
  5. puha, bliver helt rørt. GOdt du er hjemme hos dine dejlige unger, og godt at I reagerede så hurtigt!

    SvarSlet
  6. Ej altså Christina, nu fik du mig til at tude... Hvor er det bare en vild omgang og hvor er det godt at det ikke gik værre. Jeg håber det går støt fremad så du snart kan føle dig "normal" igen. Der er ikke noget som sygdom der kan give en dårlig samvittighed overfor ens børn. Godt Troels er så god ved dig! Måske du snart skal over til mig og ha en kop kaffe? Hvis du altså kan overskue det!? Mange kram Anette

    SvarSlet
  7. Vil bare lige sige at jeg har kigget med på din instagram, synes det er så synd for dig at du skulle igennem sådan en omgang. Men hvor er det dejligt at du har familie og venner der har ydet så meget omsorg :)

    Håber snart du er helt ovenpå igen!

    SvarSlet
  8. Åh altså Christina. Sådan en barsk omgang! Puha..
    Det virker til at du og din lille familie har klaret det så flot - på trods af, at det må have været (og er) en rutschetur for jer alle. Godt I er så gode til at værdsætte og passe på hinanden!

    Fortsat god bedring, søde du. Selvom du stadig døjer og kæmper, fornemmer jeg også, at du er kommet rigtig langt. Du kan nu overskue blogindlæg ;) Det er dejligt, Christina!
    Stort kram!

    SvarSlet
  9. WOW for en heftig opplevelse! Takk for at du deler :)
    Jeg er glad for at du er bedre nå, og ønsker deg masse lykke til videre!

    SvarSlet
  10. sikke en omgang, synes det er så flot at du fortæller om din kamp her på bloggen, det er modigt.
    Rigtig god bedring fremover.
    KH Micha

    SvarSlet
  11. Tak for at du deler din beretning om en virkeligt ubehagelig sygdom. Sikke en kamp, men godt at du er omgivet af søde mennesker, der passer godt på dig! Godt at høre, at de mener at du slipper uden men på sigt. Og, ja - det må lige kræve lidt tilvænning at acceptere at det tager tid at komme ovenpå, men jeg håber at det kommer til at gå uden alt for store frustrationer.

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  12. Sikken rørende historie - og sikken vidunderlig familie og vennekreds, du har. Tak fordi du deler en så personlig fortælling her på bloggen. Sikke dejlige, farverige, livsbekræftende billeder du har taget sommeren over - jeg kan virkelig mærke alle de positive energier, du udstråler og indfanger. Rigtig god bedring ❤

    SvarSlet
  13. Det lyder måske lidt dumt at sige dejligt billede, men det fra hospitalssengen hvor du smiler og det sidste billede af dig og dine børn er simpelthen så smukke. Tænk en omgang og tænk at der var en læge stædig nok til ikke at ville lade dig gå, (hun fortjener næsten en medalje). Jeg hepper på dig og at du bliver bedre og bedre dag for dag og hurtigere og hurtigere.
    Mange tanker fra Gitte

    SvarSlet
  14. Puha, ja bang så er man bare sat helt ud af spil. Hvor er jeg glad for at du har det bedre!!

    SvarSlet
  15. Dette var verkeleg sterk og rørande lesning. Eg ønskjer deg all lukke til i tida framover, og riktig god betring. Håpar verkeleg at det ikkje tek altfor lang tid før du er tilbake i normal form igjen. Godt at du har så flinke legar og fantastisk støtteapparat rundt deg! :)
    Stor klem og varme tankar frå Kristin

    SvarSlet
  16. Sikke da en omgang, du har været igennem! Stærkt at du deler den med os.
    Tak fordi du lod mig læse med i sådan en personlig beretning og fortsat god bedring.

    Jeg nyder at læse din blog :-)

    SvarSlet
  17. Hold da op for en fortælling, kan godt forstå du blev rasende forskrækket. Dejligt med hurtig reaktion fra sygehuset og ikke mindst alle de betænksomme tanker fra familie/venner - sikke en blomsterforretning du kunne starte :D
    Rigtig god bedring til dig!

    - Anne

    SvarSlet
  18. Hej Christina
    sikke et gribende indlæg du her har skrevet. Jeg sidder med våde øjne.. Hvor er det barsk når sygdommen tager over, ikke kun fordi man selv ligger der, men fordi det berører alle omkring en'. Hvor er det smukt at Laura vælger at udsætte dåben så du kan blive gudmor som planlagt. Det får tårrene til at trille.
    Det er lettende at du kommer dig, fortsat god bedring.
    knus Birgitte

    SvarSlet
  19. Puha.. Sikke en forskrækkelse! Jeg er glad for at høre at du er på rette vej igen. Det må være forfærdeligt at gennemgå!

    Rigtig meget god vind jeres vej :)

    SvarSlet