Søg i denne blog

tirsdag den 11. maj 2010

En gave til en solskinsfødselar!

For få måneder siden mødte jeg en lille pige... Hun har det fineste hvide hår, de smukkeste alfeøjne og et smil som går lige ind i hjertet! Hun har fødselsdag i dag :) Og når man nu bliver 7 år, en alder hvor selvviljen omkring tøj for længst er trådt ind (tro mig - min knap 2årig er begyndt!!), ja så er det lidt af et sats at sy tøj (ja og endda mit første stykke tøj til én i en alder over 1½ år samt første smock-projekt fra min hånd ...) Men var tilfreds nok til at pakke gaven ind og i morges landede den så på fødselsdagsbordet! Stort tillykke herfra Anna :)

En fin lille buksedragt blev det til i Liberty Betsy, som jeg har kastet min kærlighed på disse dage! Tror det næste skal være en tunika eller buksedragt til Luna :)

En matchende hæklet hårbøjle med vintageblomst blev det også til. Opskriften på blomsten fandt jeg her!

I dag har vi igen halv-halv sygedag - jeg skal inden så længe videre i sfo'en og skyde de næste to scener til vores kommende bachelor-musikvideo!!

I aften er helliget min ugentlige syaften herhjemme, endnu et par bukser har jeg klippet ud til og flere net ligger og venter!!

mandag den 10. maj 2010

Orden....


...er en fantastisk ting!! ...altså lige indtil næste gang man har været i papir eller stof - så ligner det igen, at der er sket en eksplosion... men indtil da nyder jeg synet af orden :)

Lørdagens projekt!

Som lovet vises her lørdagens syprojekt. Flere herinde har syet lækre bukser i samme stil bla. Pralerier, og flere eksempler er blevet set i Liberty stof!! Jeg har længe gerne villet ha mine egne og i sidste uge fandt jeg et par bukser fra Ichi til 89,- nede i gågaden i Århus. Disse kom med hjem,- lækre sommerbukser, men også meget anvendelig til at bruge mønsteret til at sy et par mere :) Og her er det færdige resultat!!
Nu er mønsteret jo tegnet af et par syede bukser, så derfor ville de nok være endnu mere nøjagtige, hvis jeg havde brugt et færdigt mønster... de sidder nu ret godt og er fint tilfreds med de første syede bukser til mig selv!
Stoffet er det lækre Liberty Betsy - simpelthen så frisk og egentlig lidt svensk land-idyl over motivet :)
Herhjemme venter jeg på min kæreste, så jeg og min studiegruppe kan komme ud og skyde musikvideoen (bachelor) i gang for alvor.
Vi har nemlig halv barnets sygedag hver... Yes yes sygt barn - IGEN!! Feber og hoste.... Argh!

Men egentlig ved godt mod den lille - lidt pylret og en hængetrold, men alligevel er der blevet leget med dukker, gummistøvler osv.

Nu sover hun sødt :)

søndag den 9. maj 2010

Fasters kreationer!

I dag er der også blevet fejret mors dag... på en hel særlig måde! Jeg har nemlig sovet!! Som i 2,5 time midt på dagen... Da jeg stod op i morges var jeg bare ekstra træt og humøret en smule grumpy... Men det blev alligevel til hyggelig morgenbrød, morsdags gave (vises en af de næste par dage) og stearinlys og derefter tog min kæreste på abejde (weekend-fritids-arbejde).
Planen var egentlig loppemarked, men tog i stedet en spontan beslutning om at høre Lunas Faster og Onkel i stedet for om de ikke havde lyst til søndagsbarn. Og det havde de!! Så hun blev afleveret (er meeeeget glad for sin Onkel, så vi kunne ikke komme hurtigt nok ud af døren)og derefter tog jeg hjem under dynen på sofaen... lige hvad jeg havde behov for!
Hen på eftermiddagen hentede jeg hende igen og vi tog alle hen og fik en mc'flurry :)
Og ikke nok med daycare, så kom vi også hjem med hele TO nye Luna-kjoler, som min svigerinde er kendt for! Og da min kæreste lige var kommet hjem fra sygehuset, troppede hun op med den skønneste buksedragt i mini udgave!!
Hvis der er noget min svigerinde bare er knaldhamrende god til.... så er det børnetøj!! Enkelt, men utrolig sødt design!!

Trækning af vinderen af skjorten :)

Kl. 20 var jeg klar til at trække, havde lige fået den sidste deltager med :) elsker lilla, så det blev farven på papiret og valgte at skrive tal udfra den rækkefølge kommentarerne kom i! Jeg kan desværre ikke al det nye med videoptagelse, som jeg selv er vildt begejstret for at se, når folk har trukket vinderne :) så her blev det den old fashion way... Og nummeret blev....
Og nummer 3 var hende her :) så stort tillykke kære navnesøster, du har vist krydset godt og grundigt, for dit nummer blev trukket :)
Send mig din adresse til christina@ennemark.dk og så sender jeg fluks skjorten til lillefrøkenen :)

lørdag den 8. maj 2010

Mors Aften!

Dagen i dag har bestået i dejlig samvær med hende her og hendes skønne familie ved en lidt våd majfest i Århus!
Inden mors dag fejrer jeg mors AFTEN :) Min kæreste er på arbejde, lillepigen sover og jeg skal HYGGE!!! Opskriften på velfortjent, gennemført mor-hygge fåes her:
Stearinlys tændes og lyset dæmpes!Sushi indkøbes! Her fra den lækre Sashimi på Trøjborg.Frisk hjemmebrygget iste. Her brygget på Søstrene Greenes Celestial Mint.Et sovende barn (her et ældre billede, på vej ud i barnevognen)Noget skønt stof. Her det fantastiske liberty-print Betsy, som jeg har forelsket mig hovedkulds i!! Mit absolutte yndlingsstof lige nu er retrostof, men lige præcis dette print giver mig ligeledes hjertebanken!! Hvad det skal bruges til, vises måske frem i morgen :)En skøn tøsefilm!! (Yes, jeg er en af de piger der bare MÅ se kliché-tøse-film, når jeg er selv Ü) Starter på kanal 5 kl. 21!Lidt lækkert til kaffen senere :)

Ha en dejlig MOR-aften :) (For ikke at glemme kvinder uden børn, også uden tvivl god KVINDE-aften til jer!!)

Lynhurtig jubilæums-give away!!

Dette er mit indlæg nummer 200 - alstå dvs hele 200 indlæg, siden jeg oprettede min blog i november!!!!! Blev helt overrasket da jeg så hvor mange det egentlig var blevet til!!

Derfor skyder jeg lige en hurtig give away i gang til i morgen aften kl. 20.00!!! Så søndag d. 9. maj!! (Skrev faktisk først april, tror simpelthen jeg har overset, at vi er kommet til maj pga. alt det her sygdomstumult!!)

Denne fantastiske søde skjorte fra Halling har jeg købt til lagersalg i str. 2 år! Men men men... den er for lille til Luna. Hendes hoved er simpelthen for stor til at få den over, og tror faktisk heller ikke den vil kunne lynes rundt om maven :) Så det er str. 2, men LILLE!

Så har du en lille bitte pige, kusine, datter af ven, venter dig eller noget helt andet, så skriv fluks en kommentar her og du er med i lodtrækningen :)

torsdag den 6. maj 2010

Nyt net - til salg :)

Endnu et net har set dagens lys :) har valgt en masse friske farver og en lyserød "overdel", som kontrast til sommerfarverne :) vil du høre mere om pris og køb/bestilling af andet så mail christina@ennemark.dk :)

Ugler


En lille uglefamilie er nu samlet og skal snart pakkes ned til en snarlig moder der venter en lille dreng! Jeg var vildt stolt da jeg fin en mail, med en meget klar ide om hvordan uglerne skulle se ud. Og så så mange :) En lille, en mellem og en stor og yderlig 6 små, som hun vil bruge i en uro! Synes simpelthen hendes valg af farver går så godt i spil med mit uglemønster :) Jeg håber hun bliver rigtig glad for dem og at lillefyren vil nyde de mange farver!!

Lige efter den store ugle-bestilling kom også en enkelt pude bestilling fra fyn - farveønsket var at kroppen skulle være sort, resten måtte jeg bestemme! Fedt tænkte jeg! Men men, egentlig også lidt svært for lige pludselig var der oceaner af farver at vælge med og skulle det nu være ensfarvet, retro, mønstret, ternet eller prikker? Jeg henvendte mig igen til køberen, som så ønskede mønstret og så var jeg da lidt kredset ind :) Jeg valgte grøn, lilla og koral som farver og synes det endelige resultat blev godt! Og det synes den nye ejer heldigvis også :)
Mine ugler er inspireret af mange ugler, og også egen forstilling om hvordan jeg bedst vil udtrykke en ugle. Mine ugler minder meget om Karen Bagge, men dog ikke af brugen af filt - jeg bruger kun bomuld. I starten lavede jeg dem til eget hjem. Derefter til venner og familie. Og nu til private der skriver pr. mail... Dette åbner også op for overvejelser omkring copyright osv... hvor går jeres grænse? Er det ok at sælge noget videre privat, som en anden designer sælger i butikken?
Hvor har denne blogverden åbnet op for nye bekendtskaber... og muligheden for at andre kan se og også bestille de ting man laver. Får I henvendelser på mail om noget I har lavet og om I laver det på bestilling? Jeg har længe drømt om at gøre mere ud af eget håndværk og produktioner, men jeg nyder samtidig at have det som hobby, og stadig på et plan hvor det ikke tærer på familieliv og praktiske gøremål udover.
Her til sidst vil jeg gerne takke for alle jeres søde tanker, kommentarer og mails! Det varmer og har været med til at hjælpe mig igennem dagen :)

onsdag den 5. maj 2010

Afklaring!

Åhh efter et par dage med uvished, frustrationer, sygt barn, træt og udmattet kæreste samt udarbejdelsen af en musikvideo med 30 børn i en eksamen, så skete der endelig noget nyt i min kærestes sygdoms-sag!
Vi skulle først have haft besked fredag kl. 11. Men i eftermiddags ringede en læge fra syghuset med beskeden....:

"Det er sarkoidose!"

LETTELSE.....

Lægen nævnte at de ikke havde set så slemt et tilfælde af sarkoidose før. Men vi er bare lykkelige - ingen kræft og behandling går i gang NU! Først følger en pencilin-behandling de næste 10 dage pga. en infektion og på fredag starter behandling med binyrebarkhomon. Hvor længe vides ikke. Men et godt stykke tid. Heldigvis skulle en snarlig virkning ikke være så langt væk.

En helt speciel person der står mig meget kær, sagde at vi skulle forkæle os selv i aften. Så resterne blev i køleskabet og vi tog et sted hen som både var børnevenligt og noget af min kærestes yndlingsmad. Nemlig madpandekager i Rasmus Klump Restauranten i Storcenter Nord med efterfølgende dessert :)

Jeg er bare så glad og lettet...