Søg i denne blog

lørdag den 22. januar 2011

Weekend!

Afslapning, sushi, x-factor, rødvin og afslapning var begyndelsen på vores weekend! Troels har arbejdsweekend, så vi fik lidt selskab af min søster. Føtex har denne uge 28 stykker sushi til 50,-, så det havde hun købt med. Jeg fortrækker helt klart at lave det selv, men det kræver tid afsat og større indkøb. Vi sluttede måltidet af med en skøn fastelavnsbolle og hhv. kaffe og varm kakao.
Vores sofabord har fået en makeover og malet i en skøn blå farve, og jeg er uden tvivl blevet inspireret af denne skønne kvinde, hvis ideer og kreativitet jeg har stor respekt for!

Her er hvad jeg fandt på at bruge tuborg-kassen til fra forrige indlæg! Vores vattæpper har flydt omkring i stuen, men nu er der lidt styr på dem :)

fredag den 21. januar 2011

Hvad en lille forskel kan gøre...

Onsdag kom min søster på besøg og havde denne gamle ølkasse med. Hun havde hentet den for mig hos hausfrauen, som havde fundet den i storskrald, men ikke havde plads til den! Da vi samler på gamle ølkasser, slog jeg til med det samme, og nu har den fundet vej herhjem. Den er blevet rengjort og jeg overvejede maling, men besluttede at lade den stå rå som den er... En lille forskel er der dog nu:
Teksten er tegnet op igen - ganske enkelt med en sort sprittusch, og så kan det altid blive frisket op igen, hvis det bliver afbleget i solen :) Tusind tak Julia, vi er SÅ glade for vores genbrugsguld :)

torsdag den 20. januar 2011

En god fyraften er...

*En hurtig hjemmelavet pizza med færdiglavet fuldkornsdej fra netto (denne uge til 12,-), masser af ost, chorizo og grillet squashskiver!
*En ØL!
*Et barn i fantastisk humør, der både laver fis og danser vildt rundt!

God fyraften til jer :)

Lidt nyt!

Herhjemme er vi ved at komme ind i en hverdag igen. Det er blevet varmere og lysere!! Det har virkelig været med til at hive humør og overskuddet frem :) Vi har været i haven og fjerne byggeaffald fra vinterens byggerod, jeg har stået i køkkenet og kokkeret lækre salater og dyp og min kæreste har eksperimentet med hjemmelavet nutella!
Vores 1. sal er ved at blive rigtig lækker. Vores sofabord og vinduer er blevet malet. Nu mangler vi nogle vægge og lister, så er vi ved at være færdig, og billeder kan komme på bloggen!
Lidt kreativt er der også blevet til, hårbøjlen øverst er en fødselsdagsgave til min skønne veninde Nanna, samt denne broche:
I SFO'en flyver tiden afsted! Vi er over halvvejs med 0. kl og jeg NYDER mit job som primærpædagog for 21 børn, og som del af et hel team med tre 0. kl. plus et miniteam med diagnosticeret børn med særlige behov.
Lige nu er det perler der hitter ekstremt:
I weekenden, der jeg var hjemme på mine forældres gård, overraskede min mor med denne super lækre hjemmestrikket vest og matchende bluse! Jeg elsker den, og er virkelig blevet glad for veste, fordi det luner i kulden, men ikke er alt for varmt, når månebarnet tonser og danser rundt i vuggestuen! Den er stor nok til næste vinter også, så det er jo bare perfekt!
Og så har disse lækre bunker fyldt meget af min fritid de seneste par uger, og er ved at være klar til at få sendt de mange sidste pakker afsted i morgen fredag! Det er jo ikke sådan når man er flyttet til en mindre forstad - her er der kun postbutikker og de har kun åbent fra 13-17... og i dag lukker jeg i SFO'en og kan derfor ikke nå at få dem afsendt, selvom flere pakker er klar... men i morgen :)
I SFO'en er tegning og farvelægning også noget, der interesserer vores børn rigtig meget...Mandala-tegninger, som nedestående, er de vilde med at farvelægge, og jeg har planer om at farvelægge nogen selv og hænge dem i sorte rammer i vores hjem! 
Ha´en rigtig dejlig dag :)

søndag den 16. januar 2011

Jeg er her!


where are we?
what the hell is going on?
the dust has only just begun to form
crop circles in the carpet
sinking feeling



spin me round again
and rub my eyes,
this can't be happening
when busy streets a mess with people
would stop to hold their heads heavy

Denne sang har jeg hørt på repeat den sidste uge... Jeg elsker den, og dette cover er fantastisk.

Jeg er her endnu. Vi er! Efter en rekreationsweekend hos mine forældre kan jeg klare lidt igen. Jeg har været noget så træt og udmattet efter vores sygdom! Jeg har været generet af hoste, og det har forstyrret min nattesøvn. Energien har ikke været til meget andet end arbejde og Luna. Derudover har jeg brugt meget energi på at mærke mig selv, mærke os som familie og mærke det hjem vi har fået.
Luna og jeg tog hjem til mine forældre fredag. Troels skulle arbejde. Og jeg trængte til at komme hjem. Jeg nåede helt ned på niveau slow her i weekenden... Det var tiltrængt. Jeg brugte 2½ time i køkkenet lørdag eftermiddag... det var afslapning for mig. Jeg husker ikke hvornår jeg sidst har brugt så lang tid på mad... og det var healing at bruge tid på noget, som jeg elsker, men ikke har prioriteret i længe. Jeg elsker at lege med salater, pesto, tilbehør osv. Vi fik indbagt kylling med pikantost og soltørret tomat, små kartofler med avocado/basilikum pesto, dampet broccoli med peanutbutter/kokosmælk/soya-dip og rødkål/gulerods-cole slaw. Det var himmelsk for mig at gå at nusse med noget, som jeg før har brugt så meget tid på...
Jeg har efter sygdommen haft brug for at tage nogle ting op til revurdering. Hvad vil jeg med min blog... min kreativitet... mit arbejde... vores hus... MIT liv...?
Hvorfor har jeg følt at jeg kan så meget... Men når så lidt?
Forventninger... ambitioner.... versus opvask, tøjvask, rengøring, afhentning af barn, ønsket om at være super-pædagog...
Jeg har gjort mig tanker om, om det er for meget- alt det jeg vil nå, gør og drømmer om... Men jeg har reflekteret over det i lyset af, at det samtidig giver mig enorm glæde, motivation og energi....
En hel uge revet ud af kalenderen satte mig ud af kurs i forhold til alle mine to-do´s og min normale lyst og begejstring for at nå så meget som muligt i døgnet... Det at være syg og have sygt ban samtidig - det var dælmedytme hårdt! Især fordi at jeg der mærkede, at det jeg normalt sagtens kan kapere af opgaver, projekter, byggerod... det har jeg slet ikke kunnet overskue. Sygdommen krævede samtidig osse ro og orden omkring mig... og det var der altså ikke. Så for mig har det været enormt frustrende IKKE at kunne rumme og nå så mange ting som jeg plejer. For jeg elsker at lave hjemmelavede gaver, jeg elsker at have noget kreativt i hånden og jeg elsker at jeg "lige" får bagt en kage til kollegaen, der er blevet far!
Men når kroppen er ramt - så er det for mig der mit hoved også er ramt.... savnet efter at være i gang, og blive stimuleret af alle de ting jeg gerne vil og får nået... det giver mig et adrenalinkick så det bare batter at være på arbejde, derefter hente barn, lege med hende og min kæreste, putte hende kl. 19, blogge og have kreativ/husprojekter- aften bagefter.
Men det gør også at nogle ting må fraprioriteres... Vi kan ikke nå det hele... Vi KAN virkelig ikke nå det hele... Og det er også okay... (Sådan har jeg det i hvert fald normalt....) Men det at IKKE kunne nå bare halvt så meget som jeg plejer... det har været hårdt... For jeg har ikke fået mine daglige ration adrenalinkicks og succesoplevelser.... netop pga. manglende energi og sygdom.
Hide and seek. Skjul og søg....
Jeg har koblet af, gemt mig... og søgt meningen med alle forventninger og ambitioner. Det er godt. Det giver mig glæde! Og det har været sundt for mig at reflektere over det... For selvom jeg nyder at have ideer, ting jeg gerne vil og ting jeg bare skal nå... ja hvad ville jeg så gøre hvis jeg stoppede op og tænkte "Hvis jeg nu bliver syg i morgen og ramt en uge frem ?"... jeg er kommet frem til at det kan jeg bare ikke vide. Dagen i dag skal planlægges og gennemføres - og NYDES! Med de forhindringer, der nu kan komme. Og når man har så mange ting man gerne vil... ja så kan det forlænge det listen af ting, man ikke kan nå lige den dag... de ting ryger herhjemme ofte videre til næste dag... og det er der udfordringen er. At kunne sortere nogle ting fra, så man måske har færre tjek´s, men til gengæld mere tid til at nyde dem og mærke adrenalinen.
Liselotte skriver på sin blog; Jeg er ingen superkvinde. Når jeg hækler, støvsuger jeg ikke. Når jeg strikker, tørrer jeg ikke støv af o.s.v. Man må prioritere. Jeg prøver at have det sjovt og lever så med nullermændene indtil de begynder at hvæse af mig ;-)
Og det er dét som jeg har bestræber efter... Men da vi så BANG lå alle tre efter nytår... ja så den der prioritering over at ALT måtte passe sig selv - arbejde (den dårlige samvittighed), projekter, stofsalg og husholdning for at vi kunne sove og slappe af ( ja vi kunne ikke andet!), den prioritering var svær at sluge... for alt det er også min interesse, min hobby, min livsstil... Og selvom sygdommen var væk efter en uge... så har jeg skulle finde energien og lysten tilbage gradvist til de forskellige ting.
Men nu er jeg klar til hverdagen og alt det jeg vil og ved at jeg kan nå.
Det har været sundt at stoppe op, at mærke mig selv - jeg er bedre rustet til næste omgang... For den skal nok komme :) og næste gang bliver jeg nok endnu mere bevidst om noget....
eller noget helt andet...

søndag den 9. januar 2011

Haves og ønskes!

Haves:
*Super lækre julegaver, der lige skal på plads efter juledagene.
*Barn med lungebetændelse
*Irriterende, kløende og sviende hoste, som ikke er til at komme af med
*Rodet hjem
*Kleenex über alles
*Varm solbærsaft
*Indkøbsliste
*Hylder der mangler at blive hængt op
*Maleprojekter
*5 stofpakker klar til afsendelse
*Pærer der springer
*4 flyttekasser der skal tømmes og sorteres
*Julepynt der skal sorteres og pakkes væk
*Mere stof der skal klippes og sendes
*Barn der skal puttes til middag

Ønskes:
*Sygdomsfri barn
*Nattesøvn (!!)
*Flere arme
*Rent og opryddeligt hjem
*Arbejdsuge uden sygemelding
*Forår, lys og varme
*Barn der sover

Nu vil jeg se Mickeys klubhus (for 117endes gang denne uge) sammen med prinsessen, putte hende bagefter og så... ja der er vist nok at gå i gang med efter en uges sygdom i det lille hjem ;)

mandag den 3. januar 2011

Ramt!

Herhjemme har vi i dag været lukket inde i vores egen lille bobbel. Troels lagde sig med feber, forkølelse og halssmerter i lørdags. I morges, da vi vågnende, var det min tur - 40 i feber, bragende hovedpine, frygtelig ondt i halsen samt tør og irriteret hoste. 
Så både Troels og jeg lå i sengen i formiddags (ikke noget romantisk over det, kan jeg meddele), og kl. 10.30 ringede vuggestuen - Luna havde/har feber! Great... Troels har dog været fantastisk - selvom han stadig er mærket, så har han nusset og sørget for både hende og jeg resten af dagen.

Tak for den store interesse for stofpakkerne. Jeg lukker dog for salget nu. Dem der har nået at sende mig en mail er garanteret en pakke - jeg sender snarest kontooplysninger og de manglende Iban-numre osv. Jeg skal bare liiige over den høje og fuldstændig udmattende feber...
Så snart jeg er ovenpå klipper jeg de mange mange stykker og sammensætter pakkerne :)
Vi blogges forhåbentlig snart ved igen.
(Billedet er lånt herfra.)

søndag den 2. januar 2011

Tapet rulle til salg!

Dette tapet sælger jeg for 400 kr. inkl porto her. Bankoverførsel er også muligt!

lørdag den 1. januar 2011

Stof til salg i shoppen!

Trænger du til nyt til retrosamlingen eller er hoppet med på bølgen og vil til at samle ind???


Jeg sælger lidt ud, men i stedet for en masse klippearbejde, vil jeg hellere se hvad efterspørgslen er, efter blandet pakker, som jeg vælger. Stofferne kan være disse på billedet, men også mange mange andre. Jeg sammensætter pakkerne, ligesom jeg gør ved mine kreative produkter og vælger kun noget jeg også selv ville blive glad for.
Pakkerne er blandede i farver!

Vil du vide mere om pris osv. og købe en af disse pakker, så ser mere her :)

Nyt år forude!

Efter et år med sygdom, færdiggørelse af uddannelse, huskøb, job, vuggestueskift og indflytning, ja så håber jeg på et mere roligt år, nu hvor vi er faldet på plads i hus og jeg med job som pædagog. 
Vi fik afsluttet året med en masse krudt, bordbomber og god mad. Luna var eksemplarisk - legede fantastisk til kl. 21 og sov derefter hele natten, uden at vågne til midnat hvor det gik løs med alt fyrværkeriet. (At hun stod op 6.30 er en mindre detalje).  
Nederdelen havde jeg med til min veninde i julegave :)
GODT NYTÅR!!!