where are we?
what the hell is going on?
the dust has only just begun to form
crop circles in the carpet
sinking feeling
spin me round again
and rub my eyes,
this can't be happening
when busy streets a mess with people
would stop to hold their heads heavy
Denne sang har jeg hørt på repeat den sidste uge... Jeg elsker den, og dette cover er fantastisk.
Jeg er her endnu. Vi er! Efter en rekreationsweekend hos mine forældre kan jeg klare lidt igen. Jeg har været noget så træt og udmattet efter vores sygdom! Jeg har været generet af hoste, og det har forstyrret min nattesøvn. Energien har ikke været til meget andet end arbejde og Luna. Derudover har jeg brugt meget energi på at mærke mig selv, mærke os som familie og mærke det hjem vi har fået.
Luna og jeg tog hjem til mine forældre fredag. Troels skulle arbejde. Og jeg trængte til at komme hjem. Jeg nåede helt ned på niveau slow her i weekenden... Det var tiltrængt. Jeg brugte 2½ time i køkkenet lørdag eftermiddag... det var afslapning for mig. Jeg husker ikke hvornår jeg sidst har brugt så lang tid på mad... og det var healing at bruge tid på noget, som jeg elsker, men ikke har prioriteret i længe. Jeg elsker at lege med salater, pesto, tilbehør osv. Vi fik indbagt kylling med pikantost og soltørret tomat, små kartofler med avocado/basilikum pesto, dampet broccoli med peanutbutter/kokosmælk/soya-dip og rødkål/gulerods-cole slaw. Det var himmelsk for mig at gå at nusse med noget, som jeg før har brugt så meget tid på...
Jeg har efter sygdommen haft brug for at tage nogle ting op til revurdering. Hvad vil jeg med min blog... min kreativitet... mit arbejde... vores hus... MIT liv...?
Hvorfor har jeg følt at jeg kan så meget... Men når så lidt?
Forventninger... ambitioner.... versus opvask, tøjvask, rengøring, afhentning af barn, ønsket om at være super-pædagog...
Jeg har gjort mig tanker om, om det er for meget- alt det jeg vil nå, gør og drømmer om... Men jeg har reflekteret over det i lyset af, at det samtidig giver mig enorm glæde, motivation og energi....
En hel uge revet ud af kalenderen satte mig ud af kurs i forhold til alle mine to-do´s og min normale lyst og begejstring for at nå så meget som muligt i døgnet... Det at være syg og have sygt ban samtidig - det var dælmedytme hårdt! Især fordi at jeg der mærkede, at det jeg normalt sagtens kan kapere af opgaver, projekter, byggerod... det har jeg slet ikke kunnet overskue. Sygdommen krævede samtidig osse ro og orden omkring mig... og det var der altså ikke. Så for mig har det været enormt frustrende IKKE at kunne rumme og nå så mange ting som jeg plejer. For jeg elsker at lave hjemmelavede gaver, jeg elsker at have noget kreativt i hånden og jeg elsker at jeg "lige" får bagt en kage til kollegaen, der er blevet far!
Men når kroppen er ramt - så er det for mig der mit hoved også er ramt.... savnet efter at være i gang, og blive stimuleret af alle de ting jeg gerne vil og får nået... det giver mig et adrenalinkick så det bare batter at være på arbejde, derefter hente barn, lege med hende og min kæreste, putte hende kl. 19, blogge og have kreativ/husprojekter- aften bagefter.
Men det gør også at nogle ting må fraprioriteres... Vi kan ikke nå det hele... Vi KAN virkelig ikke nå det hele... Og det er også okay... (Sådan har jeg det i hvert fald normalt....) Men det at IKKE kunne nå bare halvt så meget som jeg plejer... det har været hårdt... For jeg har ikke fået mine daglige ration adrenalinkicks og succesoplevelser.... netop pga. manglende energi og sygdom.
Hide and seek. Skjul og søg....
Jeg har koblet af, gemt mig... og søgt meningen med alle forventninger og ambitioner. Det er godt. Det giver mig glæde! Og det har været sundt for mig at reflektere over det... For selvom jeg nyder at have ideer, ting jeg gerne vil og ting jeg bare skal nå... ja hvad ville jeg så gøre hvis jeg stoppede op og tænkte "Hvis jeg nu bliver syg i morgen og ramt en uge frem ?"... jeg er kommet frem til at det kan jeg bare ikke vide. Dagen
i dag skal planlægges og gennemføres - og NYDES! Med de forhindringer, der nu kan komme. Og når man har så mange ting man gerne vil... ja så kan det forlænge det listen af ting, man ikke kan nå lige den dag... de ting ryger herhjemme ofte videre til næste dag... og det er der udfordringen er. At kunne sortere nogle ting fra, så man måske har færre tjek´s, men til gengæld mere tid til at nyde dem og mærke adrenalinen.
Liselotte skriver på sin blog;
Jeg er ingen superkvinde. Når jeg hækler, støvsuger jeg ikke. Når jeg strikker, tørrer jeg ikke støv af o.s.v. Man må prioritere. Jeg prøver at have det sjovt og lever så med nullermændene indtil de begynder at hvæse af mig ;-)Og det er dét som jeg har bestræber efter... Men da vi så BANG lå alle tre efter nytår... ja så den der prioritering over at ALT måtte passe sig selv - arbejde (den dårlige samvittighed), projekter, stofsalg og husholdning for at vi kunne sove og slappe af ( ja vi kunne ikke andet!), den prioritering var svær at sluge... for alt det er også min interesse, min hobby, min livsstil... Og selvom sygdommen var væk efter en uge... så har jeg skulle finde energien og lysten tilbage gradvist til de forskellige ting.
Men nu er jeg klar til hverdagen og alt det jeg vil og ved at jeg kan nå.
Det har været sundt at stoppe op, at mærke mig selv - jeg er bedre rustet til næste omgang... For den skal nok komme :) og næste gang bliver jeg nok endnu mere bevidst om noget....
eller noget helt andet...
