...sådan føles det når man sidder til, hvad man troede ville være en opfølgende og afklarende samtale med lægerne på lungeafdelingen, og det så viser sig at tage en helt anden drejning... Vi skulle ha fået resultater fra min kærestes ct-skanning d. 19 april. Denne tid blev aflyst en uges tid inden, fordi at der var sket en diskret bedring og det nu drejede sig primært om lungerne. Derfor hører han under lungeafdelingen nu, og vi skulle vente på en ny tid hos dem. Meldingen tilbage lød på en tid inden for de næste tre måneder! Så reagerede Troels' egen læge heldigvis! Efter hendes klage kom vi til i dag allerede!Dagen skulle sættes helt af til denne samtale/undersøgelse og der skulle en pårørende med. Efter en kort samtale med en sygeplejerske blev vi hurtigt efter kaldt ind til en læge. Hun spurgte kort ind til forløbet, hørte på vores frustrationer og derefter samlede hun op på at de havde mistanke om at det var sarcoidose... Det stoppede vi lige op ved, for vi troede de var sikker på, at det var det!?
Men nej, de var stadig ikke sikre! Og nu var der også kommet en ny bekymring hos dem! Hævede lymfekirtler...
Risikoen for lymfekræft...
Så torsdag morgen skal han indlægges og vente på en lille operation, hvor de vil tage prøver, for at se om der gemmer sig kræft, og ellers vil de ud fra disse prøver vist nok kunne være sikre på at det er sarcoidose... som jeg har lige har forstået det i min choktilstand! Natten til fredag skal han være på patienthotellet under observation!
Beskeden ramte som et slag - både ordet kræft og dette indgreb som minder om min mormors operation pga strubekræft, inden hun døde af en lungebetændelse i august sidste år!
Jeg holder en pause fra indlæg de næste dages tid. Energien og tiden skal bruges på Troels og Luna! Og så symaskinen i aften hvor jeg er selv- den gør mig godt og holder modet oppe!
Vi har en fantastisk støtte i familie og venner og vi skal nok komme over det her :) Vi håber og tror på at det "bare" er sarcoidose!!























Anette
Anne