Søg i denne blog

lørdag den 21. januar 2012

En mors gribende beretning!

I efteråret fik jeg en mail af en anden blogger, som fortalte mig om hendes blog Babydutten og hendes graviditet, og spurgte om vi skulle linke til hinanden. Hun var gravid, ligesom jeg, og havde termin d. 7. marts - kun 23 dage efter min termin. Allerede der følte jeg en særlig forbindelse til Michelle! Det var meget specielt, at følge en andens graviditet så tæt! Tilmed én, som jeg ikke kendte uden for blogverdenen! Dog tog hendes graviditet en meget uventet drejning...
D. 10. dec. 2011 kl. 8.42 kom lille Viktor til verden ved kejsersnit - 650 gram og 33 cm lang! Den smukke fødselsberetning kan du læse her <3 <3 <3 Michelle havde fået svangerskabsforgiftning i meget svær grad, samt HELLP og hendes lille dreng var ca. 40 % for lille! Jeg fulgte hendes blog tæt op til, hvad der endte med at blive et akut kejsersnit - det var og er utrolig gribende og rørende, at følge Viktors møde med verden! Især nok også fordi, at jeg selv venter en lille dreng og snart har termin! Jeg har haft en meget ukompliceret graviditet og har den dybeste respekt for de forældre, hvis børn får en helt anden start på livet end vores har udsigt til. I morgen hedder det 37+0, 3 uger til termin og indenfor ikke-for-tidlig-født-grænsen. Han vokser godt, tumler rundt, hikker 3 gange om dagen og står i hovedstilling! Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til at møde vores lille dreng!!

Jeg vil ikke skrive meget mere, men absolut anbefale jer at læse med hos Michelle og sende de varmeste tanker og krydsede fingre i deres retning!! De har brug for det - men han er en rigtig supermand, der kæmper SÅ flot!!!! Og ligeledes gør moderen, der virkelig inspirerer og udstråler den største styrke, som nybagt mor til en for tidlig født dreng!!!! Til marts er udsigten for, at de kan komme hjem, jeg glæder mig SÅ meget til at læse om den dag, men intet kan nok beskrive, hvor meget de selv glæder sig!!

6 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Jeg følger også med på Michelles blog. Hun virker som en utrolig stærk pige og det samme gør deres seje lille dreng. :) Jeg håber også det aller bedste for dem, og følger bloggen. Det må være en virkelig hård situation og stå i, som nok er helt umulig at sætte sig ind i, når man selv fik sin baby med hjem med det samme efter fødsel.

    Mette
    http://smallstar-bymette.blogspot.com/

    SvarSlet
  3. Puha, hvor gør det bare ondt i maven at læse om den slags! Det er ikke til at forstå, hvordan en sådan kamp kæmpes og vindes. Men det gør at man bliver mindet om, hvor lykkelig man skal være for det man har. Glæder mig helt til min lille trold (på 12 uger) vågner, og skal ammes.
    Jeg føler virkelig med Viktors forældre og ønsker dem alt godt!

    SvarSlet
  4. Følger også med over hos Michelle. Synes hun så SÅ skøn, selvom jeg ikke kender hende IRL. Og så har hun jo jordens skønneste supermand.
    Kan godt forstå hun gerne vil fortælle, vise billeder osv. Han er jo lækker. Og så er det jo bare et plus at vi andre har fået lov til at følge dem alle 3 på deres vej :).

    Derudover, så synes jeg hun er sej, at hun også har overskud til at lave noget for alle vi andre. ( Tænker på alle hendes flotte giveaways ).
    Personligt ville jeg ikke have det i tankerne hvis det var mig ( tror jeg ihvertfald ikke , men Michelle................ fuld af overskud. Hun er SÅ skøn.
    Go go supermand, glæder mig til mere update fra din mor :o)

    Helle B

    SvarSlet
  5. Hvor fik jeg kuldegysinger over hele kroppen af jeg læste dit indlæg. Som mor selv til et for tidlig født barn som vejede 660 gram 29,50 cm lang, ved jeg lige hvad de går igennem. Og skal med det samme over at læse på hendes blog..
    Det er en svær tid under indlæggelsen, hvor det er et skridt frem og nogle gange 10 tilbage.. Hvor man som forældre bare må prøve at holde hovedet oppe og tro på sit barn. Husk at mor og far kender ham bedst..
    Kh Camilla
    Velkommen hos mig på http://celinas-verden.com

    SvarSlet
  6. Tusind tak for det søde indlæg! Må stadig være påvirket af hormonerne, for sidder med tåre i øjnene nu. Er så glad for at nogle gider læse med om min dejlige guldklump. Der er vel ikke noget i verden der varmer mere, end når andre komplimentere det mest værdifulde man har? :)

    MVH Michelle
    www.babydutten.blogspot.com

    SvarSlet