Søg i denne blog

tirsdag den 2. marts 2010

Change away, bagværk og eksamen

I dag kom denne fine pakke fra Borunonville. For et par måneder siden ytrede jeg et stort ønske om at eje en af hende guddommelige bambier :) Og i dag kom den lille fyr med posten. Og endda med en ekstra lille ting - en skøn hæklet svamp med hvide pallietter! Tak Sara, jeg er helt og aldeles tilfreds med vores byttehandel :) Her er han:Herhjemme er vi begyndt at hygge os med smoothies... hver dag :) jeg har længe haft ønske om, at få det ind som rutine. I weekenden fik vi så købt en masse frugt, og som billedet nedenunder viser, så var der en hvis frøken der var helt vild med det. Så blir man jo motiveret til at gøre det til en vane :) og denne bog er helt fantastisk! Så herhjemme emmer det af frisk energi og søde frugt-dufte :)I dag fik jeg tildelt emne og ja... det gik jo ikke som håbet! Faktisk worst case of scenario! Men nå, jeg klør på, opgaven skal jo skrives og bestås! Så nu er der bagt boller og knækbrød til den store guldmedalje og taskerne er pakket til sommerhus, så jeg kan komme lidt væk og fordybe mig helt 100 %. Hvilket også er til stor fordel for faderen og månebarn! Ingen hysterisk, forvirret og frusteret kvindemenneske rendende rundt i lejligheden! Men energisk, lettet og glad mutti, der kommer hjem fredag med færdig opgave og stadig 3 dage til aflevering (I kan godt se det positive billede, ikk?) De lækre knækbrød får I her opskriften på (bollerne var bare ud af hovedet, så må vist hellere lige prøvesmage dem før jeg deler opskriften med jer):

Knækbrød:

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkefrø
1 dl græskarkerner
3½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
2½ tsk grov salt (hvis du ikke er til, at det er for saltet så brug fint salt)
2 dl vand
1 dl rapsolie/solsikkeolie

Rør alle de tørre ingredienser sammen. Tilsæt vand og olie og rør det hele sammen til en jævn klistret dej, der deles i to lige portioner. Rul hver portion ud til et kvadrat imellem to stykker bagepapir og læg det nederste bagepapir med det udrullede dej på en bageplade. Skær hver portion ud i passende firkanter og bag knækbrødene i 15-20 min ved 200 grader (hold øje med dem, for hvis de er tynde, skal de ikke have så meget)

Imorgen vil jeg gå i krig med dette ---> suk....

6 kommentarer:

  1. Uh, god arbejdslyst med opgaven, selvom det ikke var det foretrukne emne.

    K.H June

    SvarSlet
  2. God arbejdslyst med opgaven, og tak for opskriften! :)

    SvarSlet
  3. Lyder som en god ide, at tage væk, og bare skrive !

    SvarSlet
  4. God sommerhus-tur, håber I får lavet en masse!

    -Og tillykke med den lille bambi, jeg har jo også været så heldig at bytte mig til en, og jeg elsker den ♥ Hun er dygtig, hende Sara :)

    SvarSlet
  5. God arbejdslyst, det er en rigtig god idé at drage et stille sted hen, hvor I kan fordybe jer og give hinanden sparring undervejs.
    Klem fra Mette

    SvarSlet
  6. Pøj pøj med opgaven. Glæder mig til at høre nyt "på den anden side".

    SvarSlet