Søg i denne blog

tirsdag den 4. oktober 2011

Min allerførste patchwork bold!

...Men absolut ikke den sidste!!
Her ca. 6 timer senere, med meget røde fingerspidser og blod under den ene negl, ja så er det lykkedes mig at få lavet noget jeg ikke troede, at jeg nogensinde ville få lavet :) En patchwork bold syet i hånden!! Revner af stolthed og glæder mig til at kaste mig ud i endnu mere patchwork syet i hånden... havde inden tænkt, at et af lillebrors kommende mange tæpper (elsker barnevognstæpper og gerne mange forskellige!) skulle være et patchwork tæppe syet på maskinen... men tænk, nu har jeg fået mod til at sy det i hånden, og gerne af sekskanter!
Jeg har beundret så meget fint patchwork syet i hånden på mange blogs. Har bare tænkt, at det ville jeg aldrig have tålmodighed til - det måtte jo tage så lang tid og kræve meget teknisk færdighed og perfekte syninger. Og det er ikke hvad jeg er god til! Jeg synes selv, at jeg er god til at tænke kreativt og sammensætte farver, mønstre osv og jeg er bevidst om at jeg ikke er det største talent inden for lige stikninger og teknisk færdighed. Forberedelse og koncentration tager tid, og der springer jeg nok gerne over hvor gærdet er lavest, men så længe håndværket stadig er iorden og holder og at jeg er tilfreds bagefter! Jeg elsker håndværk og jeg synes ikke det behøver at være snorlige, og så er helheden og charmen over det hjemmelavet look for mig vigtigere end, at det er perfekt og fejlfrit når man kigger håndværk i sømmene eller på vrangen... men det er der heldigvis forskellige holdninger til, fordi vi alle er forskellige... Igår mødte jeg en der har lige den samme indstilling som mig! Nemlig Hanne Matthiesen, som har skrevet bogen "Nyt liv i gamle klude"! Hun gav mig så meget mod og jeg var høj af inspiration efter at have mødt hende!!! Hendes bog er virkelig anbefalelsesværdig!!! Super ideer - også til nybegynderen som mig :)

12 kommentarer:

  1. Hvor fint! Ja, det der PW er altså ret fedt!!

    SvarSlet
  2. Hvor er den bare blevet fin, jeg syntes også du har været super hurtig, tror jeg brugte dobbelt så meget tid på min første.

    SvarSlet
  3. Hvor er den flot- og ja, du er god til at sammensætte farver!

    Mit yndlingstørklæde er det jeg købte af dig til forårsmarkedet! ;)

    Efterårshilsner fra
    Christina

    SvarSlet
  4. Hvor er den blevet flot i skønne farver.
    Ja! jeg har også altid ønsket mig sådan en bold.
    Så jeg fik lært det i sidste uge af mine søde veninde.
    Men hold da op jeg havde også ondt i fingrene
    I flere dage.
    Men jeg var stolt ligesom dig:-)) så det er en dejlig følelse.
    Nu mangler jeg bare at få styr på hækleriet.
    Det drømmer jeg bare om...

    Ha´en dejlig dag.

    Knus Susi

    SvarSlet
  5. Den er virkelig flot, rigtig fine sammensætninger af stof... det må jeg sige...

    Ville ønske jeg selv havde evner og tålmodighed til den slags :-)

    Ha en dejlig dag, håber den fine mave trives :-)

    SvarSlet
  6. Ej hvor ER den skøn, med de mønstre, farver og fine grønne sting. Den kan du godt være stolt af!

    Og så det glæder mig selvfølgelig rigtig meget at høre, at du har fået blod på tanden ... (ikke blod under neglene - ang. dette kan jeg stærkt anbefale brug af fingerbøl. Det føles lidt akavet i starten, men det er en vanesag, og jeg er nærmest afhængig af mit, når der skal for alvor skal "syes igennem") .

    JA, det var en meget inspirerende og hyggelig aften. Og sjovt at jag her kan følge lidt med hvad i, hvad der så "kom ud af det". Ønsker dig fortsat god arbejdslyst med nål og tråd!

    SvarSlet
  7. Hvor er den bare blevet fin, rigtig skønne farver du har sat sammen - og så i hånden, jeg er imponeret! er ikke sikker på at min tålmodighed ville række til det ;)

    SvarSlet
  8. Jeg er dybt imponeret og misundelig - jeg begyndte på én i maj, men da det ikke helt ville som jeg ville, har den ligget hen alene og forladt lige siden...

    SvarSlet
  9. Helt enig - Nyt liv i gamle klude er en super bog! Jeg har også kastet mig ud i PW på grund af netop den bog! :-)

    SvarSlet