At fundere...

Mange af jer har kommenteret på mit genbrugsguld, som jeg er så heldig at finde! Jeg har et par yndlingssteder her i midtjylland og Sønderjylland - det er bare ud at lede :)
Her i dag, mens jeg sorterede i mine nyindkøbte ting, slog det mig! Gad vide hvilken historie der ligger bag?? Hvor mange år tingene har eksisteret. Hvor mange hænder tingene har været i. Hvem der har sovet i betrækket (min kæreste ryster på hovedet når jeg kommer hjem med nyt "hvor mange tror du ikk der har pruttet i det sengetøj??"). Hvad der har været i Erik Kold bøtterne. Hvad de kostede dengang. Hvilke dødsbo de kommer fra. Hvilke efterladte, der har sendt alle disse ting til genbrug og nu står tilbage med sorg. Hvor lang tid det har taget at hækle. At sy. At strikke. At brodere. Hvor mange pærer der er gået i lampen.

Og her står jeg så. 24 årig mor, fuldstændig og aldeles afhængig af blogland (kender I det?) og så står jeg med alle disse ting og køber dem for en skilling. Og hvad ville de tidligere ejere sige til det jeg gør ved alle deres gamle ting og sengebetræk?? Gad vide hvad min afdøde oldemor ville sige til at jeg sidder og syr gamle broderier ind i nye puder sammen med pastelfarvede retro sengebetræk... Eller maler og tapesere et gammelt natbord og laver det om til legekøkken. Eller går og har planer om at male en amagerhylde i en grøn farve og tapesere det med retrotapet. Eller det at jeg syr tøj og tørklæder i gamle sengebetræk... (hører i det fjerne; "Jøsses pigebarn!")

Denne bambi er ikke et genbrugskup. Det er min mormors! Hun døde i sommers. Det gør stadig ubeskriveligt ondt, og jeg har rigtig svært ved at acceptere det. På trods af hendes sygdom som tærede på hendes krop (der til sidst ikke kunne klare en lungebetændelse). På trods af hendes særhed. Hendes alder. Jeg har rigtig svært ved at acceptere at undvære dem jeg har mistet, og tanken om at flere desværre vil gå den vej... Livets gang! Men tilbage har jeg nogle gode minder. Og så bl.a. denne fine bambi som er i mit hjem hver dag.

Det får mig til at fundere over livets cirkel eller er det mere en linje?

Måske om mange mange år vil vores efterkommere genbruge kubestagen, mega mussel, hjemmesyet betræk med stof fra Stof og stil, mumikopper, tøj fra h&m, maileg dukker, medusa keramik og de elskede waldorfdukker... Eller måske nogle helt andre ting, som vi slet ikke lægger en værdi i den dag i dag , men som de er faldet helt og aldeles over. Vil de fornye tingene, som vi gør? Vil de være lige så kreative eller går det af mode, som det er sket før?