Nu trænger jeg snart til at blive frisk igen! Sådan helt fri for forkølelse, ondt i halsen, ingen stemme og ømhed i kroppen. I går var jeg på seminariet et par timer til første foredrag på 7. semester. Men måtte hjem i seng før middag. Fik hvilet mig på sofaen med varm solbærsaft og var mere frisk til at hente månebarnet klokken 15. Da min kæreste først kom hjem 16.30, besluttede jeg mig for, at vi ville stå klar med pandekager (Dog den nemme udgave, det kunne overskuddet lige række til). Det var lidt sent på eftermiddagen, men rigtig hyggeligt...
I går aftes fik jeg dog det skidt igen og sov på sofaen fra 19-21, og så direkte ind i seng bagefter... Forvirring fra skolens side betød, at de timer jeg troede vi skulle havde i dag ikke var planlagt alligevel. Så det passede mig rigtigt godt, at kunne blive hjemme med god samvittighed.
Hagesmækkene startede jeg på i weekenden, men de blev gjort færdige mandag og bukserne som Luna har på, er syet sidste sommer!
I aften tager vi op i mine forældres ferieparadis i Ebeltoft. Vi får et vennepar på besøg deroppe lørdag-søndag og da jeg har fri i morgen (ja også der), så ville vi udnytte det og få forlænget sommerhusweekend. Min kæreste skal lige arbejde et par timer deroppefra i morgen formiddag, men så har vi ham fra 12.00 og resten af weekenden :)
Hæklegrejet er pakket, nogle ufærdige projekter skulle gerne gøres færdige!
Hvor ser det hyggeligt ud, det pandekage-bageri. Luna er da bare for sød!
SvarSletGod weekend i Ebeltoft, håber du bliver friskere af sådan en tur ;)
Hvor er hun da bare sød!!
SvarSletHåber du bliver frisk til weekenden så du rigtig kan hygge dig:)
Ja hun er en sveske :) og møgfræk lige for tiden ;)
SvarSletHåber også på at denne tur lige er medicinen for mig :)
Håber du snart bliver frisk igen :-) Sådan en weekend i Ebeltoft med gode venner og nørklerier må være sundt og godt for helbredet.
SvarSletSikke nogle fine ting du har lavet. De hagesmække du har kreeret er skønne og minder mig om sol og sommer, må jeg spørge om det er svært at sy i voksdug og hvilken slags nål du bruger i maskinen. Måske lidt dumme spørgsmål, men er jo ret ny ud i sykunsten og kunne godt tænke mig at lave noget i voksdug :-)
Rigtig god bedring!
Ja, hun ER altså sød, hende Luna! Hvor lækkert med pandekager og sommerhus weekend.
SvarSletJeg har iøvrigt bagt dine super-cookies igen, men kom til at opbevare dem i en pose. Det skal man ikke gøre, for så bliver de bløde - øv!
Rigtig god weekend til jer :)
Hun er bare så fin din Luna!! Man kan kun blive glad af at se billederne af hende :-)
SvarSletRigtig god bedring til dig - håber du snart kommer ovenpå igen!
Hej Differentia.
SvarSletJa var også helt vildt med de dejlige farver på voksdugen. Dog er det en anelse tykt i det, plejer at sy i Susanne Schjernings voksduge og de er meget tyndere.
Synes det er rigtig nemt at sy i, faktisk især i denne tykkere udgave... Det glider ikke, det er mere skråbåndet der godt kan drille lidt, hvis man ikke får ramt begge sider + i rundingerne foroven kan det folde lidt.
Bruger helt alm. nål :)
Mette: Godt tip!! Det kunne jeg nemlig også ha fundet på ;)
Louise; hvor er du sød tak :)
Hej igen! Tusind tak for instruktion. Glæder mig til at tage fat på syningen nu :-)
SvarSlet